Formel 1 racer Aston Martin
AMR21

Bilen der skal bringe succes til Aston Martin på Formel 1 banen.

Se Aston Martins første Formel 1 bil i 61 år

Racing Point er omdøbt til Aston Martin forud for den nye Formel 1-sæson.

5. marts 2021 af Gustav Reeh Persson

Aston Martin (Cognizant) Formula 1 Team

Det lyder da meget godt, ikke? Aston Martin vil tilbage til Formel 1. Aston Martin har ellers ikke været med siden 1960, og der så bilerne helt anderledes ud. 

Aston Martin har forberedt sig i et år på denne præsentation og ser Formel 1 som en central del af deres fremtid. Formel 1-holdet skal hjælpe med at reklamere for Aston Martin, men også være med til at udvikle teknologi, der forhåbentlig kan findes i deres gadebiler fremover.

 Lance Stroll  Sebastian Vettel ASton Martin formel 1 2021

Med til præsentationen sad de to kørere: det 22-årige talent Lance Stroll og fire gange verdensmester Sebastian Vettel, der tidligere kørte for Ferrari.

Ambitionerne er høje hos Aston Martin

Til den virtuelle præsentation var fokus selvfølgelig på bilen kaldet AMR21. Den er selvfølgelig i British Racing Green. Motoren er dog fortsat fra Mercedes, som er suværene i Formel 1 lige nu, så det er nok ikke en dårlig ting. 

Den canadiske rigmand Lawrence Stroll, far til køreren Lance Stroll, ejer 16,7% af Aston Martin og det tidligere Formel 1 hold Racing Point. Han talte om at skabe et britisk Ferrari med endeløse ambitioner. Et brand både på banen og på gaden, der oplever synergier med udviklingen af teknologi til bilerne og marketingfordele. 

Centralt i de planer står en 18.500 kvadratmeters udbyggelse af de nuværende udviklingsfaciliteter hos Aston Martin ved Silverstone, der står klar i slutningen af 2022.  

Nyt logo for Aston Martin som de Formel 1 bilerne selvfølgelig skal køre med.

Marketingen er vigtig for Aston Martin

Formel 1-teamet får glæden af at præsentere Aston Martin's nye logo. Det er 12. gang på 108 år, at der bliver skiftet logo og markerer hvor stor en begivenhed formel 1-holdet er for Aston Martin. 

De to vigtigste sponsorer udover Aston Martin, er BWT, der er med fra tidligere, da de hed Racing Point, og Cognizant, som også er blevet navnesponser. 

I klassisk Aston Martin-stil var både Daniel Craig aka James Bond og Tom Brady, den bedste amerikansk fodboldspiller i verden, ude at kaste lidt stjernestøv på bilen efterfølgende på Twitter.

Første gang bilen er i aktion er 26.-28. marts i Bahrains Grand Prix.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...