Sean Connery Aston Martin DB5 1964 Goldfinger
Sean Connery og Aston Martin DB5, 1964 © EON Productions

Aston Martin bygger DB5 igen

Producerer 25 nye eksemplarer af den berømte coupé fra 1964 med de originale værktøjer og specifikationer. Pris? 22,9 mio. kr. stykket uden afgifter

20. august 2018 af Steen Bachmann

Aston Martin DB5 vender tilbage takket være et samarbejde mellem Aston Martin og EON Productions, der skaber James Bond-filmene. 

Projektet med at genoplive DB5 sker efter det succesfulde DB4 G.T. continuation project, hvor man genoplivede DB4 GT fra 1959 og byggede 25 stk., der alle blev solgt nærmest i samme øjeblik de blev udbudt. 

Goldfinger DB5 continuation vil blive baseret  på James Bond’s legendariske bil fra 1964 og skal bygges på Aston Martin Works i Newport Pagnell, hvor den originale DB5 blev bygget. Det vil ske med de originale specifikationer, og de eneste ændringer vil være af hensyn til højere pålidelighed og sikkerhed.

Bilerne vil være nøjagtige replikaer af bilen fra Goldfinger med roterende nummerplader, en titanium-plade, der kan skydes op fra bagsmækken, så man undgår at blive skudt bagfra, og katapultsæde i passagersædet. 

Aston Martin DB5 1964 Goldfinger
Aston Martin DB5 1964 Goldfinger © EON Productions

For at sikre autencitet bliver de særlige funktioner udviklet sammen med Oscar-vinderen Chris Corbould, der er special effects supervisor på James Bond filmene. De 25 biler Goldfinger biler vil blive lakeret i én farve - Silver Birch - som originalen.

Aston Martin som Corgi-modelbil

DB5 var så populær, da den kom frem, at der blev solgt 2,5 mio. modelbiler fra Corgi alene det første i produktion (1965). Det medvirkede til, at en hel generation af drenge voksede op med den sølvgrå coupé. 

De 25 biler vil blive solgt offentligt til en fast pris på 2,75 mio. pund (22,9 mio. kr.) fra fabrikken. Herudover bygges et eksemplar til henholdsvis EON og Aston Martin, mens et tredje og sidste eksemplar vil blive solgt på auktion til fordel for velgørende formål.

Aston Martin DB5 1964 Goldfinger
Aston Martin DB5 1964 Goldfinger © EON Productions

Aston Martin DB5

DB5 fik debut på Earls Court Motor Show i London i oktober 1963 som en kraftig videreudvikling af DB4. 

Den største nyhed var introduktionen af en 3.995 kubis 6-cylindret rækkemotor med tre SU karburatorer og 282 hk. 

Gearkassen var en 4-trins manuel med overdrive, der senere blev udskiftet med en fuldt synkroniseret 5-trins manuel fra ZF. 

DB5 er født med skivebremser, 15" trådfælge, elruder for og hydrauliske bremser. 

Der blev bygget 898 stk. DB5 Coupe 1961-65 på Aston Martin’s fabrik i Newport Pagnell.

Data

6-cylindret rækkemotor, 3995 cm3, 12V
282 hk ved 5.500 o/min
390 Nm ved 4.500 o/min
0-100 km/t 7,2 sek.
Topfart 238 km/t
Antal bygget 989 stk.

2019 Aston Martin DB5 Continuation

Bygges i 25 stk. med levering fra 2019 som en nøjagtig fortsættelse af den originale produktion. 

Pris u/afgifter: 2,75 mio. pund (22,9 mio. kr.)

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.