Toyota Prius sætter mægtige Dodge Demon på plads

Med 852 hk er Dodge Challenger SRT Demon ikke langsom, men denne Toyota Prius får det til at se sådan ud. Ja, ok! Det er ikke en heeelt standard Prius...

14. august 2018 af Mathias Brandt

Dodge Challenger SRT Demon imponerede hele verden, da den blev lanceret. Det var den mest dragrace-orienterede gadebil nogensinde.

Den kunne leveres med ét sæde, kæmpe ballon bagdæk og små tynde fordæk - alt sammen for at gøre den til en perfekt dragracer, som de færreste gadebiler har en chance for at slå. 

Men American Racing Headers, der står bag denne Toyota Prius, lod sig inspirere af Dodge Challenger. Deres Prius er nemlig udstyret med en Dodge Challenger Hellcat-motor, der yder 707 hk. Den er døbt Toyota PriuSRT8.

Modstanderen er en, næsten standard, Dodge Challenger SRT Demon, som fra fabrikken yder 808 hk. Men er det ikke nok, kan ejeren vælge en opgraderingspakke, Dodge kalder Demon Crate package, der skruer effekten op til 852 hk. Med de kræfter hæver Dodge, at den kan klare en quarter-mile (402 meter) på 9,65 sekunder.

Den er kun produceret i 3.300 eksemplarer, som alle er solgt på det amerikanske marked.

Se resultatet her:

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...