Tjek hvilken Hollywood-kendis, som cruiser rundt i den danske golfbil

Den danske el-golfbil ved navn Garia er ved at blive et populært indslag hos de rige og kendte i Hollywood. Find ud af hér hvilken amerikansk superstjerne, der kan li' at cruise i det firehjulede køretøj.

21. juli 2018 af Sommerferieafløseren

I Danmark bygger vi også biler. I Præstø står den på superbiler i Zenvo's fabrikshaller, og i Viborg bliver der også spyttet køretøjer ud. Her ligger Garia-fabrikken nemlig, og de producerer, hvis du spørger dem selv, verdens lækreste golfbil – og vi tror dem gerne. 

Det har verdens helt store kendisser også fundet ud af, så når der skal cruises med go' stil på golfbanen, er der ingen tvivl om, hvad de vælger. Senest har reality-stjernen Kim Kardashian postet et billede, hvor hun er ude at køre med to veninder. Nu er det ikke fordi, vi går så meget op i, hvad "The Kardashians" render rundt og laver, men det er jo sommerferie, og lidt kendissladder skader jo aldrig. Billedet virker slet ikke opstillet (host! Not...), og det ligner da også, at de lige er sprunget ud af sengen og ned i deres badetøfler. Ok, de har måske lige brugt fem minutter foran spejlet med lidt makeup – eller et par timer. Anywho, de kører rundt i en dansk bil, og det er fedt!

(Og før du giver hende et like mere i hendes enorme Instagram-maskine, så husk lige at følge Bil Magasinet eller nogle af redaktionens medlemmer på Instagram lige hér: Anders Richter, Mathias Brandt, Søren Juul, Frederik T. Frey og Mikkel Thomsager. Vi ka' da også noget på "de der sociale medier", selv om vi ikke ligefrem står i en bikini på en golfvogn. Hmmmm, Kim har måske fat i noget.)

Donald Trump har også siddet der...

At dømme efter billedet er Kim Kardashian hoppet ud i en Garia model Via 2+2, og hun har god smag i golfbiler, må vi sige. Via-varianten kan bl.a. fås med forkromede alufælge, hvilket står fint til hendes Rolls-Royce Ghost, som også er udstyret med krom-fælge – dog i lidt større format. 

Kim Kardashian er dog langt fra den eneste amerikanske kendis, som har prøvet kræfter med den eldrevne elbil. Præsident Donald Trump har ved en tidligere lejlighed også kørt rundt i den

Og før du sender en mail til redaktionen om, at den her artikel var "click-bait" af værste skuffe, smider vi lige en video ind af en Ferrari 250 GTO, der får fuld smæk på en bjergvej som et plaster på såret. Nej, det har ikke noget at gøre med golfvogne – og hvad så?

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.