Tata Motors Avinya Elbil lynladning
© Tata Motors

Tesla-dræber: Indisk elbil lader 499 km på 30 min

Det lyder næsten for godt til at være sandt – men skal man tro indiske Tata, er de på vej med en sand lynlader af en elbil.

8. maj 2022 af Frederik T. Frey

Hurtig opladning er alfa og omega, når snakken falder på elbiler. Betragtet fra en anden vinkel kan man også kalde det én af elbilernes akilleshæl. Evnen til hurtigt at lade el på batteriet, der gennem elmotoren kan drive bilen fremad, er ofte et glohedt emne.

Indiske Tata Motors (ja, du husker måske deres Nano-model) har netop annonceret et koncept af en elektrisk MPV kaldet Avinya. Det er dog hverken navnet eller mængden af passagerer, der er esset i ærmet – der er hastigheden, batteriet kan lades op med.

Tata Motors Avinya Elbil lynladning døre

Konceptbilen har gennem døre på siden en stor åbning ind til kabinen.

© Tata Motors

499 km på 30 min.

Den indiske bilproducent lover, at den kommende Avinya vil kunne lade el svarende til en rækkevidde på 310 miles (499 km for os, der bruger det metriske system) på bare 30 minutter – en præstation, der vil sætte samtlige konkurrenter til vægs ved ladestanderen - selv Tesla'er, hvis påstanden viser sig at holde vand. Alle der har forsøgt at lade en elbil op ved dog, at den slags påstande skal tages med en gran salt – opladning af batterier, særligt i elbiler, er en videnskab, og i så godt som alle tilfælde skal omstændighederne være komplet optimale, før et batteri kan lade med den kW-kapacitet, som en producent stiller i udsigt.

Data er ukendt

Det er uden tvivl også tilfældet for det elektriske system i den kommende Tata Avinya. Manglen på data omkring den endelige batteristørrelse i kWh samt en maks ladehastighed opgivet i kW, giver anledning til korslagte arme og et mistroisk blik på den ellers elegantdesignede MPV.

Læs også: Er du klar til elbilen? Læs vores guide til køb af elbil her

Tata Motors Avinya Elbil lynladning kabine

Én af detaljerne ved Tata Avinya er en skærm placeret i rattet.

© Tata Motors

Avinya har lounge-kabine

Ud fra en video, som du kan se herunder, er der mere klarhed om Avinya’s indretning på nuværende tidspunkt – og her er det tydeligt, at elbilen endnu ikke står på tærsklen til serieproduktion. Kabinen er domineret af loungestemning, hvor sæderne kan rotere samt digitale tilbud med blandt andet en skærm i rattet. Gulvet er fladt og ikke forstyrret af kardantunnel eller lign. Udvendigt er den indiske elbil futuristisk i sit udtryk, der er skitseret af diverse lygter og designdetaljer, som kan skifte og forandre sig gennem brug af lys og farver.

Tata har ikke oplyst, hvornår Avinya, og dens imponerende påstånd om lynladning, vil være klar – men et forsigtigt bud peger på en mulig lancering i 2025.    

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...