SSC Tuatara verdens hurtigste bil Shelby
SSC Tuatara© SSC North America

Amerikansk hyperbil vil have rekorden på Nürburgringen

SSC Tuatara er en omdiskuteret bil, efter to forskellige forfejlede rekordforsøg. De lykkes med hastighedsrekorden tredje gang og jagter nu Nürburgringen.

7. marts 2021 af Gustav Reeh Persson

Et resume af rekordforsøgene

SSC Tuatara er en hyperbil designet og udviklet i et samarbejde mellem Shelby SuperCars og Jason Castriota. Den er set som efterfølger til Ultimate Aero, der i 2007 slog den originale Bugatti Veyrons hastighedsrekord.

Efter SSC Tuatara angiveligt gennemførte en kørsel med en gennemsnitsfart på hele 508 km/t den 10. oktober 2020, var der mange, der ikke ville tro deres egne øjne. Kendte YouTubere begyndte at så tvivl, og ivrige seere gravede frem, at der var uoverenstemmelser i videoen.

Så annocerede SSC at de ville gentage rekordforsøget. Det foregik i Florida den 12.-13. december 2020, men bilen kunne ikke overstige 256 km/t på grund af mekaniske problemer. 

SSC Tuatara verdens hurtigste bil Shelby
SSC Tuatara© SSC North America

Tredje gang var lykkens gang for SCC 

Så blev det den 27. januar 2021, hvor tredje forsøg gjorde drømmen til virkelighed. Denne gang blev hastighedsforsøget verificeret af satelitter fra Racelogic, Garmin, IMRA og Life Racing. SSC Tuatara havde et imponerende tovejs-gennemsnit på 455,3 km/t eller 282,9 mph. 

SSC Tuatara slog altså Koenigsegg Agera R's tidligere rekord der lød på 447 km/t. Det er åbenbart ikke nok for SSC, der planlægger at afholde endnu et forsøg i 2. kvartal af 2021. Denne gang handler det om at bryde 300 mph og derved blive foreviget i historiebøgerne.

Bugatti Chiron er teoretisk med i opløbet, men har ikke lavet et rekordforsøg med produktionsbilen. I august 2019 lavede de et forsøg med Chiron Super Sport 300+ prototype, hvor de nåede 490.48 km/t (304.77 mph). De pillede dog en del ved bilen for at gøre det. og derfor er det ikke godkendt.

SSC Tuatara verdens hurtigste bil Shelby
SSC Tuatara© SSC North America

SCC Tuatara på Nürburgringen

Efter det fjerde hastighedsforsøg, hvor SSC håber at krydse 300 mph eller 482 km/t, går de efter en tidsrekord på Nürburgringen. Sidste år registrerede den meget mindre kraftfulde Mercedes-AMG GT Black Series en rekord på 6 min. og 43 sek. omkring ringen. Mercedes'en har 730 hk til 1.640 kg, mens SSC Tuatara har 1750 hk til 1.247 kg.

Alligevel er det en helt anden udfordring og det respekterer Shelby også. "Det er en så ekstrem og teknisk bane," udtaler Jerod Shelby. "Du skal have den rigtige racerkører og et fantastisk køretøj, og man bliver nødt til at foretage en masse tuning og test der, fordi det ikke er flad asfalt."

Følg med her, når amerikanerne indtager Nürburgringen og prøver at slå Mercedes AMG GT Black Series som den hurtigste gadebil rundt om Nürburgringen.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...