Spyker C8 Spyder

Jeg æder dig levende, snerrer den ottecylindrede V-motor af mig, her hvor jeg sammen med fabrikkens pressechef er på vej ind på en ovalformet testbane. Her er det meningen, at jeg skal lægge arm med Spyker'en, men lad os lige springe tilbage til begyndelsen af 1990’erne, inden vi begynder køreturen for alvor.

Bygget i en lade
Den Spyker, jeg sidder i, er et produkt af flere gale hollænderes arbejde. Den unge Martin De Bruijn med mørkt krøllet hår havde en drøm om at bygge sin egen bil. Med en gennemført ingeniøruddannelse gik han i midten af halvfemserne i gang med at materialisere sin drøm. I to år brugte han 120 timer om ugen på at svejse, dreje, og banke plader i sine forældres lade.

For at få penge til at producere bilen, der dengang hed Silvestris, kontaktede han den hollandske rigmand Victor R. Muller, der selv er bidt af en sportsvogn. Victor købte ideen om en hollandsk sportsvogn, men fandt, at hverken hans eget eller De Bruijns navn var godt nok til en eksotiker, så han hev en tidligere hollandsk fly- og bilfabrikants navn op af støvet.

Spyker havde i starten af 1900-tallet produceret verdens første firehjulstrukne bil og fremstillet fly af aluminium, men måtte lukke i 1925. Spyker-navnet havde den rette stemning af arv og prestige, og Victor Muller fik navnet i hus efter accept fra efterkommerne til Spijker-brødrene, der havde etableret den oprindelige fabrik.

Spyker var nu genfødt, og efter års hårdt slid ved tegnebordet og en kraftpræstation hos karrosseritroldmændene ved Coventry Prototype Panel stod den nye Spyker klar.

Bag roret

Rat som et skibsror
Tilbage ved banen på den hollandske ø Flevoland triller pressechef Hans Van Rennes den brummende Spyker ind på ovalens asfalt og åbner saksedøren med patenteret hængsel. Nu skal det ske, nu får jeg 400 hk til kun 1.250 kg bil under røven og højre fod. Lige præcis de to kropsdele, Hans siger, at en Spyker skal køres med.

Jeg vrider mig ind i førersædet under den aparte hardtop, som skulle give hentydninger til Bugatti -men ligner noget fra en Odder-barnevogn. Hvem køber også en Spyker for at køre i dårligt vejr?

Sædet strammer alle de rigtige og nogle få andre steder. Firepunktsseler og skålformede sæder harmonerer ikke med mine 190 cm og 95 kg, men efter indsats som slangemenneske sidder jeg i saksen foran rattet.

Det er det mærkeligste rat, jeg har haft i hænderne. For det første har det cognacbrunt læder med guldfarvede nitter. For det andet ligner det et skibsror med sine fire propelformede eger - en hilsen til den tiltuskede arv fra flyproducenten. For det tredje har det ingen airbag.

“Men med firepunktsseler vil du aldrig kunne ramme rattet alligevel,” betror pressechefen mig.

Med en kærlig tanke til den stive spaceframe i aluminium bliver jeg nu lidt ængstelig for glasfibertoppen, der er faretruende tæt på min skalp, men pyt med det - nu gælder det kampen mellem mig og bæstet.

Motor fra Audi S8

Ufattelig forvandling af Audi S8-motor
Jeg lister venstre fod ned på koblingen og træder til - og jeg mener til, det er ikke en tøsebil, det her. Den hårde kobling skal nok holde konen fra fars legetøj, og hvis hun endelig skal have lov, kan man drosle dyrets motor ned via nøglen. Det bliver ikke i dag.

“Tag det bare roligt. Du behøver ikke imponere nogen,” siger Hans Van Rennes - måske et helt sekund før jeg hamrer speederen ned i den cognacfarvede filt, mens mine øjne overvejer, om de på nogen måde kan forlade mine øjenhuler og finde vej om på nakken.

Tre kilo per hest, det er noget, der dur´, når jeg næsten at tænke, inden jeg lægger næste gear ind, og den forrykte acceleration fortsætter.

Det er MIG, der holder pisken, når jeg også at tænke, og bruger tredje, fjerde og femte gear op til 200 km/t. Motoren er fuldstændig ligeglad med vind- og dækmodstanden, den æder bare omdrejningerne og presser bilen frem.

Hår på brystet og uld på ryggen
Ingen kan være i tvivl om at det er en racermotor. Du kan nærmest høre alle 40 ventiler blive tævet i bund af knastakslen - det er ikke skønsang, men det er djævelsk effektivt og får motoren til at trække som tusind og én luder i Amsterdams Red Light District hele vejen op til 7.500 omdrejninger.

Utroligt, at det er samme motor som i Audi A8. Lidt tortur hos Audi-ejede Cosworth gør underværker - det var ellers sådan en rar maskine, men det er sket med det. Nu er den vild.

230 km/t. når jeg og bilen sådan cirka samtidig på den meget korte langside. Jeg skal bare lige have den ned på 180 km/t., inden jeg rammer ovalen, eller rettere inden ovalen rammer mig. Jeg flytter foden over på bremsen, træder varsomt i starten og øger presset. Der sker ingenting.

Det føles som sekunder og speedometret viser stadig over 200 km/t., så måske skal ørnen alligevel pille mine muskelfibre ud under huden, når jeg har sendt Spykeren ud over kanten. Det kan ikke passe, dét her - det er, som om de 356/320 mm store rillede familiepizzaer i stål har fået et stykke fedtet pepperoni i klemme.

Jeg smider symbolsk pisken fra mig, rykker bilen ned i fjerde og tænker nærmest højlydt brems nu, for pokker, mens højre fod tramper til som den Store Bukke Bruse - jeg kan nærmest mærke ulden vokse frem på ryggen. Det får heldigvis de seksstemplede klodser foran i kalibrene til at gnaske af farten, så jeg kan lægge trolden ind på rette kurs med neutral gas.

I kurven synes forenden lidt for let ved 180 km/t., og følelsen gennem rattet af, hvad forhjulene foretager sig, kunne være bedre. Men da jeg trykker på speederen igen, føles det hele perfekt, og de 180 km/t. bliver til 240 igen på sekunder med et forurettet vræl.

Når Spykeren får kniven, åbner der sig et par spjæld i udstødningen, der sender balladen direkte ud til omverdenen. Det er rent ræs. Og det lyder fantastisk.

Efter et par omgange er jeg mere fortrolig med bremsetrykket og får givet ordentlig mellemgas til nedgearingerne. Pedalboksen i aluminium er perfekt dimensioneret til at højrefoden kan give gas og bremse samtidig. Og er den ikke, kan du få boksen justeret, så den passer til dine fødder

De bygger det hele selv
Mens Spyker har lånt motorerne fra Audi, har den hollandske fabrik fremstillet alle detaljerne i kabinen selv - her overhaler Spyker den lange vej udenom en Lamborghini Gallardo, der har nappet lidt for meget fra Audi-kassen.

Om du så bryder dig om det unikke interiør er en anden sag. Personligt er jeg vild med det fritlagte gearskifte, men jeg kunne godt undvære den polerede alu på fronten af instrumentpanelet. Den minder lidt for meget om bordene nede på grillen, der mangler kun remouladeklatterne. Måske ligner det også et flycockpit fra første verdenskrig, men jeg får altså lyst til pølsemiks, når jeg ser det. Heldigvis kan alt hos Spyker tilpasses og interiøret fås også i matpoleret aluminium, der er noget mere smagfuldt.

Alternativ til Ferrari

En gylden karet, en propel og et skibsror
Til gengæld kan jeg ikke sætte en finger på de skjulte ventilationsdyser, verdens fedeste skiftekulisse og de seje vippekontakter.

I det hele taget står interiøret ikke tilbage for det oprindelige Spykers måske mest kendte håndværk, den over 100 år gamle gyldne karet, som det hollandske kongehus lufter hvert år til parlamentets åbning tredje torsdag i september.

Egentlig er interiøret blot et symptom på det, som skal få køberne til at gribe i lommen: At Spyker laver specielle biler. Biler til dem, der er trætte af at køre Ferrari eller Aston Martin ligesom alle andre.

Den slags mennesker findes.

For dette publikum betyder det ikke så meget, at en Ferrari 430 danser bedre på en bane, for den er ikke så sjælden som Spyker, der ifølge virksomhedens marketingsafdeling er solgt i 40-45 styk i 2004, mens der foreløbig er 90 biler i ordrebogen for 2005.

Ferrarien er også sværere at cruise i på strandpromenaden, mens Spykerens motor trækker helt nede fra fyrbøderens domæne - perfekt til cruising forbi iscafeen på the Hamptons eller Malibu Beach.

Åbner du klappen foran eller bagtil kan du se de lækreste aluminiumsdetaljer og vandrette støddæmpere som på en formelbil, for det er detaljerne, der bærer kunstværket. At den så kan følge den stejlende hingst til slagteren, når det går ligeud, er bare lidt ekstra absint.

Vil du være helt sikker på at æde Ferrarien, kan du vælge Spyder T-versionen med biturbo og 525 hk, der når under de hypotetiske fire sekunder til de 100 km/t. Hernede befinder den ultimative blærerøvs-Spyker sig også, nemlig den fremtidige version med Audis W12-motor - endelig noget fornuftigt at bruge den til.

Den vil lige være noget for sultanen af Brunei, men han får nok ikke lov at købe mere end én.