Sommertur i en skøn gammel spand: Saab 99 Turbo

Hækspoileren i gummi bag på den store bagklap af Saab 99 Turbo ligner noget, der er inspireret af den første Porsche 911 Turbo. Den rummer vel en halv trillebør vand, så pas på, når du åbner klappen, for ellers får du våde benklæder. 

Og vådt er det denne pragtfulde sommerdag vest for Trollhättan, tre timers kørsel fra Helsingborg, hvor vi cruiser gennem svenske løvskove anført af en cardinal red metallic 99 Turbo fra 1978 og fulgt af en Saab 9-5 årgang 2011 i flot Aero-trim.

Vi låner bilen på Saab-museet

Det krævede kun en opringning til bossen for Saab Museum, Peter Bäckström, at finde den gamle dame frem fra museets magasin. Her står omkring 40 historiske Saab’er, som der ikke er plads til i museets udstilling. 

En original Saab er bygget solidt, så det er bare at låse hende op med nøglen, tage fat i det store, forkromede dørhåndtag og stige ind i den smagfulde kabine. Stolene er betrukket med plastiklæder i samme bordeaux nuance som bilen, og plastiktræindlæggene på instrumentbordet har klaret tre årtier uden at falme synderligt.

Tændingslåsen sidder mellem sæderne, af samme årsag som at det på forgængeren, Saab 96, kun er muligt at tage nøglen ud, når bilen står i bakgear: Fordi det er en Saab. Ejeren skulle have en oplevelse af at køre i noget anderledes, og derfor er her flere referencer til flyindustrien (Saab bygger også fly og flymotorer): Forruden er buet, så her er frem­ragende udsyn fortil, og vindmodstanden var med en Cw-værdi på 0,37 enestående i debutåret 1968, hvor almindelige biler lå på en værdi på 0,40-0,50. Fronthjelmen er hængslet fortil og håndbremsen virker på forhjulene i stedet for på baghjulene. 

Saab ville være anderledes.

Sidder som på en spisebordsstol

Motoren går i gang i første hug og melder sig kampklar med en rolig, let brummende tomgang. Bilen her har kørt 104.000 km og står helt original, og hvis ikke man vidste bedre, kunne det være en hvilken som helst 20.000 kroners-bil fra bageste geled hos Auto-Jørgen. 

Men det er det ikke, det er den ægte vare med letmetalfælge designet som skovlbladene på en turbolader og med det karakteristiske møllehjul i stedet for o’et i Turbo-skiltet på bagsmækken og forskærmen.

Du sidder opret som på en spisebordsstol med håret oppe i himlen, indtil du finder ud af, at sædehøjden kan justeres med et ­snedigt vippehåndtag forrest på stolen, der giver mulighed for at vælge to højder fortil og to bagtil. 

Rattet er stort og fladt, og udsynet er formidabelt på grund af den smalle, lodretstående a-stolpe og den buede forrude. Læg så 1. gear ind til den 4-trins synkroniserede gearkasse via bundgearstangen, og slip koblingen. Med lidt tilvænning går gearene let, og man lærer, at man blot skal skubbe til gearstangen med to fingre og lade den selv tage gearet.

God gammeldags ketchupeffekt

Op til 50-60 km/t er det bare en gammel bil med en let syngende transmission, stiv bagaksel og alligevel forbløffende ­komfortabel ­affjedring, men så er det, at ­turboladeren gør en forskel og får føreren til at lyse op i et smil: Den rykker! 

Ikke på satan og helvede-måden som en gammel 1980’er-rallybil, det er mere, som om en stor, venlig hånd skubber dig frem fra omkring 2.000 og op til 5.000 o/min.

Hurtigere end Porsche 924

Det servoløse styretøj var de knap så heldige med, eller også trænger test­bilens tandstang bare til en opstrammer. Det minder i urovækkende grad om dét i en Rover 3500, jeg kørte for et par år siden: Drej i god tid, for hjulene følger ikke rattets bevægelser lige med det samme. 

Så længe du bare kører ligeud, går det dog fint med lidt korrektioner, og efter et par timer i bilen må man tage hatten af for teamet bag Saab 99 Turbo: Den er jo en herlig langturscruiser med gode sæder, lavt støjniveau og hvad der dengang var overordentligt kompetente præstationer.

Topfarten er takket være turbomotoren og den lave vindmodstand angivet til 198 km/t, hvilket er mere end både Porsche 924 og Pontiac Firebird Trans Am fra samme år. Det var noget, der gav respekt.

Per Gudmundsen skrev i Bil-Revyen 1978:

"Turbomodellen er en verdenssensation. Dette er en lille bilfabriks måde at konkurrere med de store på: Uden at ofre kæmpeinvesteringer til en helt ny motor er det lykkedes at give den temmeligt tunge 99 EMS præstationer, som man kunne forvente med en 6-cylindret 3-liters motor - men med bibeholdelse af den 2-liters 4-cylindrede motors benzinøkonomi. Det er et pionérarbejde, som vil få mange andre bilproducenter til at revidere deres indstilling til turboladere som noget, der kun hører motorsport til."

Rallyversion med 270 hk

Han fik helt ret, men Saab havde nu også succes i motorsport med 99 Turbo. Den vandt som den første turbobil et VM-rally, da Stig Blomqvist kørte en sort 99 Turbo Rally til sejr på is- og sneklædte svenske rallyetaper i 1979. Den havde samme motor som gade­bilen, men var tunet til 270 hk.

Saab 99 Turbo var temmelig dyr fra ny af. Den var kun et par tusinde kroner billigere end Volvos flagskib, 264 GL, der herhjemme kostede 151.863 kr. Volvoen havde 2,7-liters V6-motor fra Renault, der ydede 140 hk, men også et større brændstofforbrug og en 0-100-tid, der var 2,6 sekunder langsommere. Volvoen blev i annoncer i Bilen, Motor & Sport solgt som en egentlig luksusbil, mens Saab 99 Turbo var det sportslige tilvalg for dén, der ville være fremme i skoene og interesserede sig for moderne teknik.

Parkerer du en 99 Turbo og den sidste 9-5 snude mod snude og træder ud på en våd græsmark for at sammenligne deres profiler, er du ikke et sekund i tvivl: De kommer fra samme slægt. Saab lever videre, og fra Bil Magasinet skal der lyde et: 

God vind fremover.

Artiklen er første gang bragt i Bil Magasinet i efteråret 2011.