1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Er Pontiac Trans Am den med ørnen på køleren? Jep, lige nøjagtig

Efter oliekrisen i starten af 1970’erne handlede det ikke om hestekræfter, men kubik – og gerne så mange som muligt. Bachmann lægger arm med BOSS-bilen, Trans Am.

25. september 2020 af Steen Bachmann

Mød Pontiac Trans Am fra 1976

Amerikanerfolket er til store biler, og de findes stadig. Se nu bare den her: Osbech Laursen Cars – en lille iværksætter grundlagt af to tidligere BMW-folk, der forsyner københavnere med sjove biler fra en dyb, mørk parkeringskælder ved havnen midt i Hovedstaden – har en 1976 Pontiac Firebird Trans Am til salg. Det er bilen, hvis du vil give fanden i det hele med et impulskøb, så vi ringer og låner den. Pragtfuld idé! 

Forventningerne om en træt veteran forsvinder lige så hurtigt som benzinen i den 76-liters tank, for dørene smækker tørt, som de skal, og uden at det lyder som om, du er kollideret med et loppemarked. Inden jeg starter støbejernsmotoren, må jeg lige se mig omkring. Sikke en kabine. 

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Kabinen er ombetrukket i Fire­thorn Red i 2007 og har et udtryk som et bordel fra 1970’erne. Skønt!

Trans Am'en har boet i Schweiz

Bilen har boet i Schweiz hos to generationer, før den for et par år siden kom til en nordjysk entusiast, der gav fanden i 100 pct. originalitet og byggede præcis den Trans Am, han altid havde drømt om. Kabinen er ombetrukket med rødt læder og rødt ruskind, så den ligner et bordel fra Berlin årgang 1973, og den originale AM/FM-radio er udskiftet med en moderne enhed med Bluetooth og retrolook. Herudover står kabinen originalt og ser fantastisk ud.

Jeg hiver i rulleselen, men den sidder fast? Nå, det er, fordi man skal trække den ud med overbevisning i ét langt træk, før låsen slipper. Midt på selen er her monteret en pude som en form for airbag, så maven i hvert fald er beskyttet, hvis man kører galt.  

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Firebird er en klassisk ponycar, en amerikansk bygget 2+2 coupé med V8 frontmotor, baghjulstræk og chassis og karosseri i stål.

Firebird havde op til 350 hk

Før oliekrisen kunne der nok have været brug for ­airbags i første generation af Pontiac Firebird, der i de kraftigste varianter ydede op mod 350 hk for at kunne matche Shelby Mustang’erne. Stigende oliepriser og skrappere emissionskrav i Californien tvang amerikansk bilindustri til at lægge låg på festen, og det hjalp heller ikke med øgede krav til sikkerhed fra 1974, der hævede bilernes vægt betydeligt. Ydelserne i Firebird blev næsten halveret fra den ene årgang til den anden.

Hvad gør man så, når man vil bevare illusionen af en muskelbil? Ja, det var ikke en mulighed at lægge en mindre motor i – i 1974 kunne Firebird godt nok fås med en 6-cylindret rækkemotor med... 100 hk! – men der skulle være store V8’ere på ­programmet. Derfor sænkede de ydelsen.

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Testbilen har gennemgået en omfattende renovering og har kørt 162.000 km.

Firebird kom på gaden i 1967

Pontiac-mærket var en del af General Motors-familien, der solgte styrtende mange biler i 1970’erne og havde adgang til et enormt motor- og gearkasseprogram. Firebird-­modellen kom på gaden i 1967 som en lidt dyrere søster til den populære Chevrolet Camaro; de delte langt hen ad vejen karrosseri men havde separate motorer og gearkasser.

Testbilen er anden generation, der var i produktion 1973-81 og blandt andet kunne fås med den gigantiske motor i testbilen på 6,6 liter (det svarer cirka til syv VW Up-­motorer). Derfor skulle man tro, at bilen er hurtig. Men det er den ikke. Den er kvik nok, men det er ikke det, det handler om. Det handler om lyd.

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Alle over 40 år genkender Trans Am fra kultfilmen Smokey and the Bandit fra 1977, hvor Burt Reynolds var bag rattet.

Den udsteder et tørt brøl!

Jeg drejer den tynde stålnøgle, hvilket får brændstofpumpen til at smide en tønde oktan 100 ind i den fireportede karburator. Så lyder der et tørt brøl, der runger gennem p-kælderen som en symfoni fra dengang, alle skulle kunne høre, at nu skulle ham med Trans Am’en på arbejde i minen. Og så kommer der liv i maskinen. Den står lidt for lavt i tomgang, så man skal lige holde den på speederen, inden den bliver varm (det er i mellemtiden blevet fikset) – det er skønt at starte en bil, der skal tales pænt til, før den vil noget!

Med foden på bremsepedalen sætter jeg gearvælgeren i D, hvorefter bilen ryster og rusker som om, man har sat en Caterpillar bull­dozer i gear. Jeg slipper bremsen og daffer gennem kælderen. Hvilken pragtfuld lyd. Hvor er det skønt, at der stadig findes biler, der siger sådan.

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Armen i karmen, oktan 100 i den 76-liters brændstoftank og Creedence Clearwater Revival på anlægget – så kører vi.

Sætter kursen mod Wittrups Motel

Efter at have trillet forsigtigt over rampen fra kælderen – her er ikke så meget frihøjde – bevæger vi os gennem et ­coronaøde København, hvor der kun er enkelte fodgængere og cyklister. Ved rødt lys ved Amalienborg går den enorme motor i stå, men det er en fest at starte den igen, og den begynder at få varme i sig. Jeg mødes med fotograf Søren Juul hos Wittrups Motel i udkanten af København for at tage billeder i passende omgivelser, og så kører vi mod vest ad Holbæk-motorvejen.

Gamle amerikanerbiler plejer at have lige så meget sans for at gå i en bestemt retning som en miljøborgmester fra Enhedslisten, men den sølvgrå Trans Am overrasker. Den er kompetent på motorvejen i betragtning af sin alder og sætter ikke en fod forkert. Styretøjet giver faktisk en følelse af forbindelse mellem rattet og de store ballonhjul, og undervognen synes i fin form. 

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Testbilen har sit originale reservehjul, og der medfølger det originale buildsheet fra fabrikken i Van Nuys.

Er sænket en smule

Den forrige nordjyske ejer har fået sænket fjedrene 1” for og 2” bag, og har investeret i nye bøsninger og bærearme. Det vidner om, at han godt kunne lide at køre bilen, for den løfter ikke forenden ret meget, når man giver gas, og holder sin kurs, når man bremser. Det med at bremse skal man lige øve sig i, når man kommer fra en moderne bil. Her er skiver for og tromler bag, og opbremsninger bør foretages med overbevisning for at bringe de godt 1.800 kg stål til standsning. Med andre ord: Træd på pedalen!

Den originale 3-trins automatgearkasse er udskiftet med en tidssvarende og mere sportsligt orienteret TH350-gearkasse, og hele tiden er der den forførende bas fra V8’eren, der akkompagnerer alt, jeg gør.

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Den enorme støbejerns-blok på 6,6 liter bor i et motorrum med plads til en VW Up!

Trans Am'en har kun 188 hk...

Den originale Pontiac 400 bigblock-motor er angivet til at yde 188 hk i SAE-normen, som var en optimistisk amerikansk måde at måle effekten på. Det svarer højst til 150 hestekræfter i dagens standard, så derfor overrasker det, at her stadig er power på lager ved 140 km/t, og at bilen slår med halen, så snart den opdager den mindste lille vandpyt. Hvordan hænger det sammen? Det skyldes, at en så stor og solid motor med så lav en udgangsydelse må være verdenshistoriens mest taknemmelige emne for en tuner.

Den tidligere nordjyske ejer har modificeret mange dele, og den nuværende sælger beder os om at skrive, at motoren yder cirka 235 hk. Okay, så siger vi det. Lad os gå på kompromis med at konstatere, at det under ingen omstændigheder er muskler, den Sterling Silver-lakerede 1976 Pontiac Firebord Trans Am mangler. Kører du den hårdt, går den ikke en meter over tre kilometer på literen, men cruiser du på en langtur, kan den efter sigende sniges op på 8,5 km/l. 

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6


1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Trans Am var faktisk et udstyrsniveau

Pontiac Firebird kunne fås i fire udstyrstrin, hvor Trans Am var det dyreste. Navnet blev ved et tilfælde kult, da Burt Reynolds kørte en Trans Am i redneck-komedien Smokey and the Bandit fra 1977 (Det vilde ræs). Her spillede han en lastbilchauffør, der påtog sig at smugle 400 kasser øl fra Texas til et stort rodeo i Georgia. For at aflede politiet (med øgenavnet ’smokeys’) havde han brug for en hurtig bil og fik et forskud til at kunne købe en Pontiac Firebird Trans Am i sort/guld og med den berømte skrigende ørn på kølerhjelmen. Efter filmen blev salget af Pontiac Firebird til ledelsens forbløffelse fordoblet, og de forærede derfor filmbilen til Reynolds.

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Med ørnen på køleren

Året efter blev der for første gang solgt flere Firebirds end Camaro’er, for alle ville have én med den store ørn på køleren. Pontiac’s direktør lovede Reynolds, at han ville få en ny Trans Am hvert år, og det løfte holdt de, frem til modellen udgik i 2002.

I 2014 havde Burt Reynolds så mange ekskoner og så stor gæld, at han var tvunget til at sælge sin Trans Am-samling. Den gik på auktion, og bilen fra filmen blev på trods af en vurdering på $80.000 solgt til $450.000. De andre biler hentede også hammerslag langt over vurderingen, og det er en stor del af forklaringen på, hvorfor en version som Firebird Trans Am kan have så høj en værdi på trods af at være blevet bygget i så stort et antal. Alene i 1976 blev der bygget 110.775 stk., hvoraf de 37.015 var med 6,6-liters motor som testbilen.

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

Testbilen er lakeret i Sterling Silver og kører på 275/60-15 bag og 225/70-15 for. Lyden er dyb og himmelsk.

Så den første gang i 1981

Jeg så første gang en Trans Am som 13-årig på en biludstilling i Herning Messecenter i 1981, hvor den strålede med sine muskuløse skuldre og store ørn på kølerhjelmen. Man skal aldrig møde sine idoler i virkeligheden, men der er undtagelser. Firebird Trans Am er en af dem.

Et par dage efter, vi lånte testbilen, blev den solgt, men vi skulle hilse og sige fra Osbech Laursen Cars, at de gerne finder en lignende.

Testbilens historik:

Testbilen er importeret til Schweiz fra ny i 1976. Den boede hos to generationer, før den kom til Danmark i 2007, blev malet og udstillet i en privat bilsamling til 2016, hvor en nordjysk entusiast gennemførte en ombygning for over 40.000 kr. alene i dele. Der er fuld service 1976-2000 og originalt buildsheet fra fabrikken i Van Nuys, Californien.

Motoren er en Pontiac 400 bigblock med 4-portet Rochester karburator og gearkassen en TH350 3-trins automatgearkasse. Her er 2,5” dual udstødning med Flowmaster potter, line lock for hurtig afgang, ind­sugningsmanifold i alu, ny knastaksel og kædesæt, justeret karburator og tænding, funktionel vakuum hood scoop-klap og meget mere.

Bilen er lånt af Osbech Laursen Cars i København, der har adgang til at impotere lignende biler fra USA og andre markeder.

1976 Pontiac Firebird Trans Am 6,6

  • Pris i dag fra: 200.000 kr.  
  • Motor: V8, 6.558 cm3, 16V
  • Ydelse: 188 hk ved 3.600 o/min, 420 Nm ved 3.600 o/min
  • Topfart: 180 km/t  -100 km/t 9,6 sek.
  • Køreklar vægt: 1.839 kg  
  • Forbrug: 3-7 km/l

Hvorfor hedder det en Firebird?

I 1971 blev en ung designer sat til at lave en dekoration, så den enorme luftind­sugning gled bedre ind i designet. Hans forslag med en skrigende ørn blev droppet, men for sjov taget frem igen i 1973 under testarbejdet med anden generation. Folk var vilde med den og prototypen kunne ikke stoppe og tanke, før folk spurgte: “Hvor kan jeg købe den??” Ørnen blev et tilvalg til $55, og kunne fås på Firebird indtil 1987.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...