En bilist kørte 274 km/t på netop denne strækning uden nødspor i november sidste år.

© Sund & Bælt

Permanent fartkontrol over Øresund og Storebælt efter 3 års kamp

I 2019 skrev transportminister Benny Engelbrecht på facebook, at der kom permanent fartkontrol i Øresundstunnelen. Først i 2022 bliver kameraerne tændt.

9. marts 2021 af Gustav Reeh Persson

Hårdt plaget tunnel

Ved Øresundstunnellen har der været flere eksempler på vanvidsbilisme. I november blev to bilister stoppet med 205 og 274 km/t.

Som reaktion på problemet skrev transportminister Benny Engelbrecht (S) i oktober 2019 på Facebook, at han "nu indfører permanent fartkontrol i Øresundstunnelen”.  Endnu er dog ikke kommet kameraer op, hvilket førte til den ovennævnte fartkontrol, hvor politiet på få timer stoppede i alt 15 bilister, der alle kørte over 139 km/t - på en strækning hvor man må køre 90.

Øresundsbroen fra Sveriges synspunkt.

© Sund & Bælt

Nu kommer fartkontrollen

Kameraerne, der skal udgøre den permanente fartkontrol, er indkøbt og bliver sat op i juni 2021, men Transportministeriet forventer, at de først bliver tændt i 2022. Så fartsyndere kan i ni måneder endnu køre for hurtigt på broerne og samtidig vinke til de slukkede kameraer.

Sikkerhedschefen ved Øresundsbroen, Ulla Eilersen, er glad for, at der nu er en aftale på plads om at sætte kameraer op. Dog udtalte hun til TV2 Lorry, at "Vi ville gerne have haft kameraer oppe i 2004 eller 2010, eller da vi startede, men vi regner med at få installeret vores kameraer i juni, og så håber vi på, at de kan blive tændt tidligt i 2022."

Storebæltsbroen - verdens tredje største hængebro. De to større ligger i hhv. Japan og Kina.

© Sund & Bælt

Ni måneder til juridiske aspekter

Forventningen om at kameraerne først kan tændes i 2022 spurgte TV2 Lorry transportministeren om. Benny Engelbrecht (S) skriver i et svar:  

"Samtidig skal der være styr på de juridiske aspekter i forhold til bilisternes datasikkerhed, der skal kunne behandles ordentligt og korrekt til formålet, inden vi tænder kameraerne. Og så skal vi sikre den nødvendige tekniske opkobling til politiets IT-systemer. Men kameraerne er indkøbt, og nu er tidspunktet for at få dem tændt blevet mere håndfast."

Øresundsbroen viste for nylig sine nye lys frem, under VM finalen i håndbold i januar 2021. Som bekendt vandt Danmark og som resultat skiftede broen helt til de danske farver. 

© Øresundsbroen Twitter

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...