Ariel Atom 2018 Studioshot

Nyt liv til britisk nyklassiker

Bilproducenten Ariel er klar med en revideret variant af Atom. I bedste britiske tradition ligner den sig selv, selv om alt er lavet om.

31. juli 2018 af Mikkel Thomsager

Det er 18 år siden, Ariel præsenterede det raceragtige gadestillads kaldet Atom. Siden er der angiveligt produceret mere end 1.800 eksemplarer, og nu er den britiske overlever klar med en ny variant.

Den ligner sig selv med sit karakteristiske synlige chassis, men en væsentlig forskel i forhold til tideligere er, at rørene er gjort kraftigere for at gøre hele bilen stivere. Med det stive chassis følger en helt ny opsætning af undervogn, affjedring og styretøj.

Angiveligt er der også gjort noget for at forbedre aerodynamikken, og så er bremserne gjort større. 

Det nye stillads har også givet mere plads i "kabinen", som også har fået nye sæder.

Motoren er også stadig en 2,0-liters Honda-motor med turbo, som yder 320 hk, hvilket sikrer 0-100 km/t på 3,0 sekunder, og skulle du møde den nye model på gaden, skal du nok have artiklen her med dig for at se forskel på den nye og de gamle modeller. 

Prisen er 39.975 engelske pund, hvilket i skrivende stund svarer til omkring 340.000 kr. plus afgift

Se Jeremy Clarksons mindeværdige test af den første Ariel Atom i Top Gear 2004 herunder.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.