Michelin e-Primacy dæk sommerdæk helårsdæk eco øko rullemodstand elbiler dieselbiler benzinbiler hybrid plug in opladningshybrider fælg våd

Michelin lancerer nyt dæk, der sparer på "brændstoffet"

Lav rullemodstand og bæredygtig produktion er nøgleordene i det nye Michelin e-Primacy, der lover at hjælpe på forbruget – uanset om der er benzin, diesel eller el i "tanken".

6. november 2020 af Frederik T. Frey

Det franske dækmærke arbejder i en bæredygtig retning. Det handler både om fremstillingen og produktionen af dæk, hvor genanvendelse af materialer spiller en stor rolle. Men det handler også dækkets egenskaber til at få bilen til at rulle med så lav modstand som muligt. 

Afløser til Energy Saver

Michelin vender en ny side i den grønne bog med e-Primacy. Dækket henvender sig til både konventionelle fossilbiler samt opladningshybrider og elbiler. E-Primacy er til det europæiske marked og produceres ”lokalt” på det europæiske kontinent tæt på kunderne for at spare på CO2-udledningen forbundet med fragt.

Benzin, diesel eller strøm

Ét af kodeordene er lav rullemodstand og derigennem lavere forbrug af drivmiddel – benzin, diesel eller el. Lavere forbrug er altid hensigtsmæssig – også selv om der er tale om elbiler, der ikke forurener ved selve bilen, men måske har et CO2-regnskab et sted i kæden af el-produktionen. I teorien får man mere kørsel for sin energi/drivmiddel takket være den lavere rullemodstand. Dækfabrikanten oplyser, at der med e-Primacy-dækket monteret på elbiler er en teoretisk gevinst på op til syv pct. længere rækkevidde sammenlignet med konkurrerende dæk.

Michelin e-Primacy dæk sommerdæk helårsdæk eco øko rullemodstand elbiler dieselbiler benzinbiler hybrid plug in opladningshybrider dækvæg

Dækvæggen på e-Primacy absorberer mindre energi under kørslen end tidligere dæk.

Michelin e-Primacy med ny gummiblanding

Dækket benytter en compound/gummiblanding, som er meget elastisk. Dækvæggen absorberer mindre energi, som den deformeres og flexer under kørsel, hvilket ifølge Michelin nedsætter energiforbruget.

Et såkaldt Slim Belt inden i dækket tæt på trædefladen er gjort tyndere end tidligere, hvilket nedsætter mængden af materialer samt vægten og giver lavere rullemodstand. e-Primacy bliver fremstillet af diverse genanvendelige materialer og naturgummi. Dækket er optimeret til at klare den ekstra vægt, elektrificerede biler ofte slæber rundt på, ligesom Michelin gør produktionen af dækket CO2-neutralt ved at engagere sig i eksterne, miljøvenlige projekter.

Michelin e-Primacy dæk sommerdæk helårsdæk eco øko rullemodstand elbiler dieselbiler benzinbiler hybrid plug in opladningshybrider dækvæg gummi alufælg

Michelin opfordrer til, at man slider dækket helt ned til den lovmæssige grænse, inden dækket udskiftes.

Slid dækkene helt ned

e-Primacy lægger sig i slipvinden af andre Michelin-dæks filosofi, hvor dækket bevarer sine sikkerhedsmæssige egenskaber, selv om det er nedslidt til den lovmæssige grænse for mønsterdybde.

Forud for lanceringen af det seneste Primacy 4-dæk i 2018 slog Michelin fast, at dækket beholder sine sikre egenskaber, som dækket slides og nærmer sig smertegrænsen for mønsterdybde – i Danmark siger loven, at dækmønsteret skal være minimum 1,6 mm. Michelin’s tankegang er, at jo længere dækket bevarer sine egenskaber, desto længere tid går der, før de skal udskiftes – det er godt for forbrugerens pengepung og godt for miljøet. Michelin e-Primacy er skåret over samme læst.

Michelin e-Primacy dæk sommerdæk helårsdæk eco øko rullemodstand elbiler dieselbiler benzinbiler hybrid plug in opladningshybrider dækvæg Cadillac CTS

Michelin e-Primacy fås i 56 størrelser fra 15"-20".

Kommer forår 2021

Meldingen er, at e-Primacy, der afløser Energy Saver-dækket, vil blive en smule dyrere end Primacy 4 – den ekstraudgift bør tjene sig selv ind i det sparede benzin, diesel eller strøm, dækket leverer, oplyser Michelin. Dækket introduceres på det danske marked i marts 2021 i 56 størrelser fra 15”-20”.

Se hele Michelin's egen præsentation af det nye e-Primacy-dæk herunder:

Michelin e-Primacy dæk sommerdæk helårsdæk eco øko rullemodstand elbiler dieselbiler benzinbiler hybrid plug in opladningshybrider dækvæg gummi blå alufælg

”E”’et i det nye dæk står ikke for elektrisk, da gevinsten også kan mærkes på biler, der har mere konventionelle forbrændingsmotorer. "E" står for Eco.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...