Ssangyong Rotus 2006 2,7Xdi
Ssangyong Rotus 2006 2,7Xdi

Mangler du verdens grimmeste bil? Så har du chancen!

Ssangyong Rodius er måske ikke ubestridt verdens grimmeste bil, men i hvert fald i toppen af feltet. Rodius har ellers en masse plads og her en yderst fornuftig pris.

25. januar 2021 af Gustav Reeh Persson

Legendariske Ssangyong Rodius til salg

Der er kommet en Ssangyong Rodius til salg på Biltorvet.dk, og det fik os til at tænke på den legendariske model. Altså ingen tvivl om at Ssangyong Rodius er legendarisk, men af alle de forkerte årsager. 

Der er kun omkring 1.400 Ssangyong modeller tilbage i Danmark, så hvis man købte den ville man være med i en eksklusiv klub. Desuden kommer der ikke mange flere til, da Ssangyong i 2019 annoncerede at de stopper med at sælge nye biler i Danmark.

Ssangyong Rotus 2006 2,7Xdi
Ssangyong Rotus 2006 2,7Xdi

Elefanten i rummet

Ssangyong Rodius er ikke elefanten jeg tænkte på, men designet. Det er om muligt endnu værre i virkeligheden, hvor bagenden suger alt din opmærksomhed. Designeren blev inspireret af en luksusyacht, men det blev det i hvert fald ikke til. Hvis du vil se flere eksempler på grimme biler, så tryk her.

Motoren kommer fra Mercedes og er en 5-cyl. commonrail-diesel. Motoren yder 165 hk, og det er slet ikke nok til bære rundt på den store bagende, den er virkelig sløv. 

Ssangyong Rotus 2006 2,7Xdi
Ssangyong Rotus 2006 2,7Xdi

Ikke alt er galt på Ssangyong Rodius 

Pladsen er fuldstændig vanvittig i Rodius. Hvis du læsser bilen med 6 personer så er der stadig plads til tre store kufferter, et par sportstasker og en sæk med julegaver. Den har to stole i forreste række, to i midten og to bagerst. Alle sæder er læder og med individuelle armlæn. 

Det vil sige at det også kræver en kaptajn at køre bilen, for det er virkelig som en færge. I det store udland var den mulig at få med 4 sæderækker, der samlet havde plads til 11 personer. Om der så var plads til pakkenelliker vides ikke  

Ssangyong Rotus 2006 2,7Xdi
Ssangyong Rotus 2006 2,7Xdi

Hvis det ikke skræmmer 

Så står der et eksemplar og venter på dig. Den koster kun 13.900 kr. hvilket er mindre end, hvad du skal betale i grøn afgift, der rammer 14.180 kr. Ordet patina bruges til at beskrive modellen.

Den sælges desværre kun til CVR-nummer, hvilket betyder, at forhandleren ikke er interesseret i at give dig nogen garanti. Og det gør han nok klogt i, for med 330.000 km på tælleren kan der opstå en hel del mekaniske problemer. 

Du kan se mere om den pågældende Ssangyong Rodius, ved at klikke dig videre til annoncen hér!

I samarbejde med Biltorvet.dk

Artikelserien på bilmagasinet.dk, hvor vi finder skæve og sjove brugte biler indenfor, laver vi i samarbejde med biltorvet.dk. Det er redaktionen på Bil Magasinet, der står for at udvælge de brugte biler, men annoncerne vi finder, er alle sammen fra biltorvet.dk. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...