© Dartz

Julehilsner fra DARTZ

Vores foretrukne vognsnedker fra Letland har sendt os et friskt galleri af den nye DARTZ Prombron Black Stallion. Dét må du ikke snyde dine øjne for...

22. december 2019 af Søren Juul


Har du undret dig over hvem der køber de milliondyre lettiske firehjulstrækkere, der ligner noget, som kan overleve en atomkrig og fragte en russiske Spetsnaz-styrke afsted i en helvedes fart? Og mangler du i øvrigt lige den sidste hårde pakke under juletræet? 

Vi kan muligvis hjælpe, for vi har modtaget en julehilsen fra DARTZ-bossen Leo Yankelovich, der har sendt os et galleri af den nye DARTZ Prombron Black Stallion, som vi tidligere har vist skumle, statiske billeder af, men her ses den på fri fod i Prags gader. 

© Dartz
© Dartz

Her holder firmaet Euphoria Trade Company til og ejerne har købt et eksemplar af DARTZ nye dommedagskarret. Hvorfor? Fordi “de har alle andre biler i forvejen” – og de gerne vil promovere deres nye energidrik ”SoStoned” med cannabis-smag, som vist nok kan købes i Danmark.

Kombinationen af biler og cannabis lyder som en tvivlsom kombination, så vi vil nøjes med at bringe det episke PR-galleri, hvor en dåse energidrik er i selskab med det monstrøse vogntøj og et par våbenglade, østeuropæiske fotomodeller.  

Skal du også bruge et blikfang til en energidrik eller en lettere intimiderende firehjulstrækker, som ingen andre har, så har DARTZ en god nyhed: Firmaet bygger tre styk Prombron Black Stallion til levering i 2020 - hvis du bestiller den inden juleaften...

Dartz, dame og energidrik!

Hmm....

Og vi har en vinder af prisen for årets mest bizarre pressefoto!


Gratis fotoinspiration til din næste annonce på Biltorvet? 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...