BMW fly logo
© BMW

Imponer dine venner: Her er 5 bilmærker og historien bag deres logoer

Du kender logoerne, men kender du også historien og symbolikken bag dem?

10. august 2021 af Frederik Holck
Ferrari Logo
© Billede af Danny Galvez

1. Ferrari 

Den stejlende hingst har rødder helt tilbage fra 1. Verdenskrig. Navnet var Francesco Baracca og han var en kendt pilot i det italienske luftvåben. Francesco var leder af det såkaldte “Squadron of the Aces”, hvor han havde en rekord på hele 34 sejre i hans fly. Francesco’s fly var malet med den stejlende hingst, til ære for hans gamle kavaleri ved navn “Pieminte Reale Cavalleria”, som netop havde den stejlende hingst som våbenskjold.

Francesco Baracca Ferrari Fly
Francesco Baracca foran sit fly

Hingsten blev et symbol for Francesco’s mange sejre, og fungerede ydermere som en lucky charm for den italienske pilot. Efter at Francesco døde i kamp i 1918, foreslog Francesco’s mor, at Enzo Ferrari skulle bære logoet på sin bil, når han kørte ræs. På den måde ville Enzo Ferrari ære Francesco samtidig med, at logoet ville bringe held under løbene. Da Enzo stiftede Ferrari i 1947, tilføjede han selv den gule farve, som var inspireret af Modena’s flag, hvor Enzo og Ferrari har sin oprindelse.    

Audi Logo
© Billede af David Adam Kess

2. Audi

De fire ikoniske ringe så dagen lys efter 1910, hvor August Horch startede et bilproducerende firma. Firmaet hed Audi, hvilket er den latinske betegnelse for August Horchs familienavn. August Horch havde tidligere oprettet et firma som også producerede biler, men på baggrund af en række uoverensstemmelser mellem ham og bestyrelsen, blev August Horch smidt ud af virksomheden. Derfor blev August Horch nødt til at bruge den latinske betegnelse for hans navn som virksomhedsnavn, da hans familienavn allerede var i brug i den gamle virksomhed.

Audi Fusion
Auto Union AG© Billede af Kebelias

De fire ringe symboliserer således en efterfølgende fusion af hhv. Audi, DKW, Horch og Wanderer, som tilsammen dannede Auto Union AG, hvilket vi i dag kender som Audi.

Lamborghini Logo
© Billede af Jordiferrer

3. Lamborghini

Den kæmpende tyr er endnu et ikonisk symbol for et ikonisk bilmærke. Udover at logoet ser sejt ud, så er det også enormt meget symbolik gemt bag den gyldne tyr. Manden bag Lamborghini, Ferruccio Lamborghini, valgte logoet, da han selv har tyren som stjernetegn. Derudover var han meget imponeret over tyrefægtning, især de majestætiske tyre, som blev opdrættet af Eduardo Miura, fangede hans opmærksomhed.

Ferruccio var faktisk så imponeret, at han netop valgte at kalde en af sine biler for Miura, til ære for Eduardo Miura. Alle Lamborghini’s biler er opkaldt efter kendte tyrer, hvilket understreger Ferruccio’s fascination af tyren. Den gyldne tyr symboliserer ydermere Ferruccio og hans bilers temperament og vildskab.

Porsche Logo
© Billede af dave_7

4. Porsche

Porsche’s hovedkvarter er placeret i Stuttgart, som ligger i Württemberg. Af samme årsag er Porsche’s logo baseret på Württembergs våbenskjold, hvilket forklarer gevirerne og den røde og sorte farve. Den stejlende hest, som pryder i midten af logoet, refererer til dengang hvor store områder af syd-vest-Tyskland, herunder Württemberg, netop levede af at avle heste. Porsche’s fabrik i Stuttgart er faktisk placeret nøjagtigt ovenpå en af disse gamle gårde, hvor man, i sin tid, levede af at avle heste. Derudover symboliserer hesten styrke og hårdt arbejde, hvilket Porsche meget gerne vil sættes i bås med. 

BMW Logo
© BMW

5. BMW

BMW’s logo er i farverne hvid og blå, hvilket også er farverne for staten Bavaria i Tyskland, hvor BMW hører hjemme. Men hvad så med propellerne i logoet?

Som nogen måske ved, så producerede BMW også motorer til fly under licensen fra Pratt & Whitney under den globale økonomiske krise. Det er i en reklame fra 1929 for netop denne flymotor, at man for første gang så en propel i forbindelse med BMW’s logo. Det var aldrig BMW’s intention, at propellen skulle ses som et del af logoet, og fortællingen om propellen som en del af logoet var i virkeligheden blot en myte som har hængt ved lige siden.

Gammel reklame for BMW
Gammel reklame for BMW© BMW

BMW har siden taget myten til sig, hvorfor det i dag er en kendsgerning, at logoet symboliserer en propel fra et fly. Bogstaverne B, M og W står for Bayerische Motoren Werke GmbH.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...