© Morgan

Hold på læderhjelm og motorbriller: Morgan er gået amok!

Vi er i tvivl om dét her er kugleskørt eller verdens fedeste image-booster: Mød nye Morgan Plus Four CX-T, en hård hund dresseret af Dakar-rally specialist.

1. september 2021 af Søren Juul

Om Morgan har ladet sig inspirere af Kalmar Automotive’s safari-Porsche ved vi ikke, men den lille britiske sportsvognsproducent Morgan melder sig nu også klar med en gammelt udseende sportsvogn, der kan tage et flyvehop på løst underlag og slippe godt fra det.  

© Morgan

Morgan? Er de ikke lavet af asketræ?

Det her er den nye Morgan Plus Four CX-T, som officielt kommet til verden for at bevise, at fabrikkens nye CX-platform i aluminium kan tåle nogle tæsk – og måske også for at ruske lidt op i mærkets lidt støvede image, der her på den yngre del af redaktionskontoret dufter lidt af pibetobak og magelige søndagsture.

© Morgan

Ifølge Morgan selv at den nye CX-T ikke en modedille: T’et i navnet står for “Trialling”, en slags udholdenheds-race, som grundlæggeren af Morgan praktiserede allerede i 1911. Udgangspunktet er den nye Morgan Plus Four, men Dakar-rally specialisten Rally Raid UK forvandlet den klassisk udseende sportsvogn til en barsk offroader. 

Få alle de fedeste tests, bilnyheder og meget mere - få 3 numre af Bil Magasinet for bare 99 kr. Aktivér dit prøveabonnement lige her!

© Morgan

Undervognen gearet til safari-løjer

Til en start er undervognen forstærket med nye hjulophæng med længere vandring og fjederben fra offroad-specialisten EXE-TC. Frihøjden er øget til 23 cm og gør Morgan’en bedre til at klatre over store ujævnheder uden at sidde fast. Fodfæstet er forbedret med et sæt grove Maxxis WormDrive terrændæk, som har fået plads under forstørrede hjulkasser.

© Morgan

 Skulle du punktere, medbringer bilen to reservehjul på ryggen. En lysbro og udvendigt exoskelet, der ud over at beskytte kabinen også fungerer som lager for et arsenal af offroad-grej, fuldender udtrykket af en eventyr­lysten sportsvogn. 

© Morgan

Motor og spærredifferentiale fra BMW

Vognbunden er blevet forstærket med beskyttende stålplader, og et låsbart spærredifferentiale fra BMW på bagakslen sørger for fremdrift, når baghjulene snapper efter greb.

Motoren er som i den almindelige Morgan Plus Four en 4-cylindret, 2,0-liters BMW turbobenziner med 258 hk, som sendes i underlaget gennem en 6-trins manuel gearkasse. 

© Morgan

Præstationerne er ukendte, men den bør kunne flytte sig i et anstændigt tempo: Morgan Plus Four CX-T vejer bilen kun 1.324 kg med fører. Til sammenligning bruger den almindelige Plus Four med manuelt gear 5,2 sekunder på at nå 100 km/t og topper ved 240 km/t.

© Morgan

Sjælden og dyr

Vil du have én, kan du godt begynde at fedte for My Garage i Vejle, som står for salg af Morgan i Danmark. Fabrikken bygger nemlig kun otte styk Plus Four CX-T i alt. Vi antager, at de allerede er solgt. Prisen er £170.000 uden afgifter, hvor en almindelig Plus Four koster letter din bankkonto for £65.000 før afgifter. 

Motorhjelmen er hævet for at give BMW turbomotoren med 258 hk forbedret køling. Morgan har også installeret en robust telefonholder, en kortlampe og en USB-udgang. 

© Morgan
© Morgan
© Morgan
© Morgan

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...