Delorean DMC-12
Delorean DMC-12

Tidsmaskinen fra "Tilbage til Fremtiden"

Her er fem filmstjerner, du kan købe lige nu

På Bil Magasinet tager vi et kig på de firehjulede filmstjerner, som er til salg lige nu. For man vil jo gerne ligne James Bond, ik?

8. marts 2021 af Gustav Reeh Persson

Film og biler hører sammen, bare tænk på James Bond og Aston Martin DB5 eller Back To The Future og Delorean DMC-12. På Bil Magasinet har vi samlet en liste ikoniske biler fra det store lærred, som du kan købe på Biltorvet.

Filmmagi har ingen pris og af den grund har vi tilladt os ikke at sætte en prisbegrænsning på. Det betyder ikke, at alle bilerne er vanvittige dyre. Vi vil favne bredt og også have de vanvittige dyre med, for det er sundt at drømme nogen gange. 

Austin Mini Cooper S 1970 | The Italien Job

Dette eksemplar står pokkers flot, hvilket også kan ses på prisen.

Austin Mini Cooper S 1970 | The Italien Job

Her står den, fuldstændig som i filmen. Dette er en rød Cooper S variant som dem, der blev brugt til den vanvittige biljagt i Torino fra The Italien Job. Oven i at det er en filmstjerne, er den også sjælden. Der blev kun fremstillet 6300 eksemplarer af denne Mark II 1275 CC. 

Motoren yder 76 hk, men med en samlet vægt på 839 kg, var de få hestekræfter rigeligt til at have det sjovt. I The Italien Job blev alle kræfterne brugt til at hoppe fra hustag til hustag og ræse gennem kirker og shoppinggader. 

Mini'en her blev fuldt renoveret i 2014/2015, hvilket der er dokumentation for, og man får også et Heritage Certifikat, der blandt andet viser, hvor meget den yder, opbygningen og karosserinummer. 

Se annoncen her på Biltorvet. Mini'en står til en pris på 299.900 kr. 

Peugeot 406 2000

Peugeot 406 2000 | Taxi 

Vi sagde jo, at der var nogle let tilgængelige modeller. Dette er en fin firedørs sedan i sølvgrå fra 2000. Der er ikke noget specielt ved den, andet end at det var en model, som blev brugt i den franske filmserie Taxi, der er instrueret af sci-fi-legenden Luc Besson. I filmen er den hvid og har en spoiler og et bodykit, som var tiden værdig. Bilen kan ses på youtube i aktion i Taxi 1 her

Selvfølgelig er det en god portion filmmagi, der får den til at være så hurtig. Dette eksemplar har 160 hk med en 0-100 km/t tid på 10 sek., så den er ikke noget lyn. Topfarten er 224 km/t, hvilket overraskende ikke er meget langsommere end den brugt i filmen, som man kan læse mere om her.

Hvis man vil genskabe bodykit og spoiler fra filmen er vi nødt til at skuffe dig. Efter en grundig googlesøgning fandt vi kun en enkelt video med, hvordan man bygger det selv. Hvis du har mod på at prøve, så se annoncen her på biltorvet, hvor den kun koster 16.990 kr.

Delorean DMC-12 1981

DeLorean DMC-12 1981 | Tilbage Til Fremtiden 

På det store lærred skyder en DeLorean DMC-12 mod en hastighed på 88 miles per hour, før hjulsporene forvandler sig til ild, og ekvipagen skyder ind i fremtiden. 

DeLorean er den ultimative superbil på billeder, med mågevinger og karosseriet i rustfrit stål. Desværre lever V6-motoren ikke op til udseendet, da den kun yder 141 hk. Den har en 0-100 km/t tid på 9,9 sek., som i kontekst til Peugeot'en ovenover ikke er imponerende, dog er der næsten 20 år i mellem. Topfarten er 200 km/t, og den eneste tidsmaskine, man kan opleve, er af den nostagiske slags. Der er samlet produceret 8.563 eksemplarer og hele historien om bilen, der involverer narko, FBI, en fabrik i Nordirland og selvfølgelig John Delorean, skrev vi om her, da vi fik en tur i en.

Dette eksemplar står køreklar med ny servostyring, klimakompresser og bluetooth, det er ikke lige så high-tech som en tidsmaskine, men meget praktisk. Den koster 419.990 kr., hvilket ikke lyder af meget, men det er uden moms og registreringsafgift. Hvis det stadig har interesse, så se annoncen her på Biltorvet. 

VW Beetle 2009 Herbie maling

VW Beetle 2009 | Herbie

Hvem har ikke brug for en ven som Herbie? Her kommer han nemlig med maling og det hele. Godt nok er det den "nye" Beetle, og vi ville uden tvivl male den helt som den originale, når man nu er så langt med Herbie-referencerne. 

Den har en 4-cylindret motor med 101 hk, så den er ikke så hurtig som Herbie. 0-100 km/t foregår på 11,6 sek. og den topper ved 179 km/t. Modellen her har kørt 183.000 km, men beskrives som fin både indvendig og udvendig. Egentlig er det nok den mest fornuftige af dem alle, når man nu skal udleve filmdrømmen. 

Den koster 60.000 kr. og så får du en sjov og unik Beetle med fin servicehistorik. Så tjek annoncen ud her på Biltorvet.

BMW Z8 2000 Henrik fisker James Bond

BMW Z8 2000 | James Bond 

Bond, James Bond. Pierce Brosnan var nok ikke den bedste James Bond, og bilen var med i "The World Is Not Enough", som med sikkerhed ikke er den bedste Bond-film. Det er jo ikke det vigtige her, i filmen ser BMW Z8 godt ud og kunne køre af sig selv og fjernstyres, når Bond havde brug for det. 

I virkeligheden er BMW Z8 en flot sportsvogn med 400 hk fra en 4,9 liters V8. Den går fra 0-100 km/t på 4,2 sek. og har en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t. Designet er fra danske Henrik Fiskers hånd og det fungerer vanvittigt godt. Interiøret er også specielt med speedometer, omdrejningstæller osv. er ikke foran rattet, men i midten. Rattet minder mest om et racerrat, og så er der ellers to farvet-læderkabine for alle pengene. Læs endnu mere om Z8 her, hvor vi fik lov at køre en tur.

Modellen her har kun kørt 39.000 km og står i perfekt stand, men så kommer problemerne også. Z8 blev der aldrig produceret mange af, og den var fra starten ment som en samlerbil. Det mener sælgeren også, for den koster nemlig 1.645.000 kr. og så skal du betale afgift oveni. Hvis du vil lege James Bond, så se annoncen her på Biltorvet.

BMW Z8 2000 Henrik fisker James Bond

Tak for du læste med. Her ses bagenden af BMW Z8 men hvilken bil bliver spejlet under baglygten? 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...