Ora Funky Cat
Ora Funky Cat

er en spøjs ID.3-konkurrent!

© Ora

Funky elbiler og SUV med rekord-rækkevidde: To nye bilmærker på vej til Danmark

Mød Ora Funky Cat, Ora Cat og Wey – to kinesiske bilmærker er på vej til Danmark.

22. marts 2023 af Gustav Reeh Persson

Ora & Wey

Bølgen af kinesiske bilmærker på vej til Danmark fortsætter med nye hybrid- og elbiler. Nu gælder det koncernen Great Wall Motor, som har to bilmærker, Ora og Wey, på vej til Danmark.

Det skriver Motormagasinet.

Ora Funky Cat er en kompakt hatchback, der skal konkurrere med VW ID.3 og den kinesiske MG4. Funky Cat kan køre lidt over 300 km med sit 48 kWh-batteri. Det er den første model der rammer vores kyster og den kommer til at koste under 300.000 kr.

Ora Cat
Ora Cat

Hvornår Ora Cat får et nyt navn og rammer vores kyster, vides endnu ikke.

© Ora

Ora er ikke kreativ med navne

Ora er ikke særlig kreative med navne, for deres næste model hedder indtil videre 'The Next Ora Cat'. Den blev vist frem til Paris Motor Show sidste år og det er en større firedørs coupé.

'The next Ora Cat' er en firhjulstrukket elbil med to motorer, en på hver aksel, og 402 hk. Motorerne leverer 420 Nm og accelerationen fra 0-100 km/t tager 4,3 sek. Rækkevidden er på 430 km og opladning fra 0-80% tager under en time med 80 kW. 

Læs også: Test af voldsomme Tesla Model X Plaid.

WEY
WEY Coffee 01

lokker med rekordrækkevidde og meget udstyr 

© WEY

Kaffeglad Wey

Wey er et helt andet mærke, der fokuserer på plugin-hybrid SUV'er. Hybrid er måske så meget sagt, for modellerne har batterier så store som nogle elbiler. Batteriet er på 40 kWh, og det giver en rækkevidde på 146 km. Systemydelsen er på 470 hk.

Det kaffeglade mærke præsenterer et modelprogram med navnene Coffee 01, 02 og 03. Dertil kommer, at de hedder Mocca, Macchiato og Latte på deres internationale hjemmeside. 

Importøren til de to mærker er endnu ikke besluttet. En af favoritterne er International Motors Nordic, da de allerede forhandler bilerne i Sverige. Indtil videre holder både Great Wall Motor og International Motor Nordic kortene tæt på kroppen.

Både Wey Coffee 01 og Ora Funky Cat gjorde sig særdeles bemærket, da de blev udsat for Euro NCAP-testen, og begge bilerne blev kåret til nogle af de mest sikre i 2022.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...