Første amerikanske Alfa

Under Dodge Dart gemmer der sig en Alfa Romeo Giulietta

9. januar 2012 af Bil Magasinet

Chrysler/Fiat-koncernen er klar til at lancere et af de første resultater af partnerskabet på det amerikanske marked. De har taget smukke Alfa Romeo Giulietta og givet den lidt længere akselafstand og bredere sporvidde, og har fået Dodge designcenter til at skabe et selvstændigt og lidt mere maskulint udtryk end på Giulietta.

Motorer bliver en 2-liters benziner med 160 hk uden trykladning, en 2.4-liters med 184 hk og Fiats 1,4-liters MultiAir turbomotor med 160 hk (selv amerikanerne må vænne sig til downsizing, og vi har kun godt at sige at Fiats MultiAir-motor - bortset fra brændstofforbruget, når du giver gas). 6-trins manuel gear er standard, men aut. gear fås på de store motorer og dobbeltkobling på 1,4 turbo.

Fiat/Chrysler CEO, Sergio Marchionne, fortæller, at man arbejder på at udvikle en 9-trins automatgearkasse, og at den forventes i produktion i 2013. Dodge Dart kommer ikke til Europa.

© bilmagasinet.dk

© bilmagasinet.dk

© bilmagasinet.dk

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...