Wauw! Bare wauw!
Bil Magasinets redaktion er altid på boligjagt. Ikke så meget for at finde et nyt hus, men mere for at finde et hus med en fed garage. Og denne gang har vi ramt JACKPOT! I hvert fald, hvis du har brug for et sted at bo i Los Angeles, USA.
Kun et stenkast fra West Hollywood har vi fundet denne kasse på 1.453 kvadratmeter. Og den er ikke billig. Ejendomsmægleren Zillow har den til salg for den nette sum af 62 mio. dollars, hvilket svarer til ca. 407 millioner danske kroner.