Tony O'Keeffe Jaguar Land Rover Classic Works Jaguar E-type
© A. Hansen

Er Coventry bilismens vugge?

Jeg elsker englændere. Jeg har lige været på reseach-rejse til Storbritanien, hvilket huskede mig på, hvor jeg elsker englændere

11. september 2018 af Mikkel Thomsager

”Coventry var er jo faktisk bilismens vugge”, sagde Tony og kiggede let nerverøst på mig, som om han han godt vidste, at det ikke er sandt - eller i hvert fald godt vidste at jeg næppe ville købe postulatet.

O'Keeffe hedder Tony til efternavn, og han er Jaguar Land Rover rundviser på fabrikkens nye, klassiske bilfabrik i Coventry, som jeg besøgte i sidste uge. Det er et fantastisk koncept, som jeg glæder mig til at skrive meget mere om i Bil Magasinet senere.

Tony O'Keeffe er som klippet ud af alle klichéer og fordomme om britter, du kan tænker dig. En ranglet mand med markeret rødmosset englænder ansigt iført klassisk slips på en hvid skjorte bag et anonymt mørkt jakkesæt over sorte, praktiske sko.

Tony O'Keeffe Jaguar Land Rover Classic Works

Tony O'Keeffe viser handskerummet fra en gammel Jaguar E-type, som fabrikken fik fra USA. Glæd dig til historien i Bil Magasinet.

© A. Hansen

Venlighed eller oprigtighed

Jeg elsker dem - englænderne, der gerne retter dig og pointerer, at de er britter - fordi stereotypen som regel følges af en overstrømmende venlighed og oprigtig interesse i at snakke. Og i dette tilfælde, gerne om biler.

Det gør jeg også gerne.

Jeg har aldrig gennemskuet, om de gør det af venlighed, fordi det er god etikette at samtale oprigtig med gæster, eller om de vitterlig synes det er interessant at høre mine fjollede danske indspark, fordi det er en del af deres internationale kultur – det de selv kalder Commonwealth – at høre hvordan verden ser uden for centrum, som jo er Storbritanien.

Jeg forsøger at anerkende Tony's påstand om Coventry som bilens vugge, men han har givet vis mødt tvivlende journalister fra kontinentet før mig, måske ikke mindst fra Tyskland, og han er klar med en opfølgning.

141 bilmærker fra Coventry

”Vil du give et gæt på, hvor mange bilmærker der er undfanget i Coventry gennem tiderne”, spørger han. I snakkesaglig respekt forsøger jeg at sætte tallet lavt. Jeg skyder på 30-40 stykker.

”141” svarer han, som om sagen dermed er afgjort: Coventry er bilismen vugge, og jeg nikker anerkendende.

Det er da også mange, og Jaguar LandRover er vitterlig ved at føre en del af de stolte bilbyggertraditioner tilbage til ”The Midlands”-området omkring Birmingham. Men det er måske i virkeligheden mere troen på, at det er rigtigt, der gør en forskel, end om det rent faktisk er rigtigt.

I Storbritanien må man gerne være noget, som man siger man er, fordi man selv synes det, eller gerne vil være det. Der noget teater over det, ligesom resten af den etikette, som man efterlever ikke mindst i sproget. 

Jeg elsker det. Der er noget befriende over, at vi ikke skal dømme hinanden, på det vi gerne vil være, sådan som vi danskerne har for vane. 

Fra nu af gør jeg derfor ind for, at Coventry er bilernes vugge.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.