Opladning er fortsat en udfordring
Ny undersøgelse foretaget af FDM, FDEL, DTU og IDA blandt 1.742 bilejere viser mange fordele og ulemper ved at eje en elbil i Danmark.
Den viser først og fremmest at 9/10 af elbilejere er tilfredse eller meget tilfredse med deres elbil. Men der er plads til forbedring, når det kommer til offentlige lademuligheder, hvor over 40 pct. af elbilejere er utilfredse.
Dykker man ned i tallene er det især ved kantstensparkering og i forbindelse med indkøb, hvor udrulningen af ladestandere mangler. Her er det kun henholdsvis 6 pct. og 11 pct., der er tilfredse. Herefter følger parkeringsanlæg og arbejds- eller uddannelsessted, hvor henholdsvis 17% og 25% er tilfredse med opladningsmulighederne.

Elbilssalget påvirkes også
I 2022 var hver femte solgte bil en elbil, så det kan kun gå for langsom med udbygningen af netværket. Det påvirker også salget, da lademuligheder er det første potentielle elbilskøbere kigger på, før de køber en elbil.
Der har boligformen også en stor betydning. Dem, der kan oplade i indkørslen, er meget tilfredse med den mulighed, mens dem, der bor i lejligheder, er overladt til at bruge de offentlige opladningsmuligheder med ovenstående varierende succes.