Den vildeste hollandske bil hedder Donkervoort
Mød den nye Donkervoort D8 GTO-JD70! Den skal bygges i bare 70 eksemplarer i en helt særlig anledning: Grundlæggeren Joop Donkervoort fylder 70! Vi tror han bliver glad for gaven...
Vil du læse mere om de vildeste nye biler, så husk at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér!

Første Donkervoort med servostyring
Det er den første Donkervoort, der fås med servostyring, men tro ikke, at der er tale om en komfortabel senior-variant. Faktisk er det den heftigste bil fra den hollandske producent nogensinde.

Donkervoort-biler er ikke kendt for at være luksuriøse, men D8 GTO-JD70 har både servostyring og kan tilmed fås med aircondition!
© DonkervoortDonkervoort trækker 2G i sving
Donkervoort selv kalder den for “Verdens første serieproducerede 2G superbil”. Det har intet at gøre med et gammelt mobilnetværk, men det faktum at bilen kan trække 2,05 laterale G gennem sving på sine Nankang AR-1 gadedæk.I vores ører lyder det som om, at dit hoved kommer til at veje det dobbelte i et sving med fuld gas, men hæng os ikke op på det – vi har ikke forstand på videnskab. Spørger vi Wikipedia, forlyder det om negativ G-kraft: "Man kan normalt kun modstå 2,3 negative g, før man tager skade.". Det ved vi nu ikke om passer eller vi blander ting sammen, men uanset hvad: denne Donkervoort er sat i verden for at give dig ømme nakkemuskler...

Som 95 procent af karrosseriet, er forskærmene lavet i kulfiber. Gællerne generer op til 50 kg downforce på forakslen. I bagenden er bilen er installeret en voldsom diffuser, som genererer yderligere 80 kg på bagakslen.
© DonkervoortHurtig som en superbike
Den kan også flytte sig, for at sige det mildt. 0-100 km/t klares på 2,7 sekunder, 0-200 km/t tager 7,7 sekund og topfarten er 280 km/t – og det er selvom bilen er forsynet med en manuel 5-trins gearkasse fra Tremec.
Vil du læse mere om de vildeste nye biler, så husk at starte dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér!
Takket være motorens solide drejningsmoment på 560 Nm, der er konstant til stede mellem 1.750 og 6.350 o/min, har bilen tilsyneladende ikke brug for flere gear.

Donkervoort har også installeret kraftige stopklodser på bilen i form af 6-stemplede bremsecalipre fra Tarox.
Audi-motor leverer 415 hk
Under motorhjelmen ligger en tunet variant af den 5-cylindrede 2,5 TFSI donormotor fra Audi, som yder 415 hk. Hestene skal slæbe på 680 kg bil og en chauffør. 95% af karrosseriet er lavet af kulfiber for at holde vægten nede – og det sorte, letvægtsmateriale er også mikset ind i rørgitterchassiset, der primært er lavet af stål.

Godkendt til gaden
Med dobbelte wishbones hjulophæng, justerbare støddæmpere, 6-stemplede Tarox bremser foran og en opgradering af bilens aerodynamik for mere downforce, lyder D8 GTO-JD70 som et rendyrket trackday-våben, men du kan skam smække nummerplader på.Den koster ca. 1,2 mio. kroner uden afgifter – og Donkervoort skulle stadig have plads i ordrebogen, hvis du er interesseret i at lægge arm med den hårdtslående fødselar.

