Her er en drøm af en vinterbil: En snehvid Sedanca de Ville bygget af den franske karrosseribygger Delaunay-Belleville. Det var Zar Nilokaus II, der havde brug for et passende køretøj med lukket kabine i begyndelsen af 1900-tallet og fik fremstillet den unikke bil.
Motoren er en 6-cylindret stødstangsmaskine på 5,0 liter med 35 hk, der rækker til en topfart på 100 km/t. På grund af den hårde russiske vinter er her et kulfyr, der varmer kabinen op, og der medfulgte også snekæder til at montere på de bageste hjul, så den kunne kravle gennem sne.
Der blev bygget 120 stk. af de mere civile udgaver af bilen, der vurderes til en markedspris på 285.000 euro i dag, ca. 2,1 mio. kr.

Bilen kan ses på den store messe for klassiske biler i Essen, Techno Classica, 7.-11. april.