Batterilader fladt batteri trådløs ledningsfri kompakt transportabel CTEK CS Free Ford

CS Free er den trådløse batterilader, der kvikker dit flade batteri op på 15 min.

CTEK lancerer en ny, transportabel lader, der kan redde dit flade bilbatteri på 15 minutter, mens den også holder liv i din smartphone og bærbare.

9. februar 2021 af Frederik T. Frey

Under coronapandemien har CTEK arbejdet videre på porteføljen af produkter. Det nye produkt kommer som resultat af et ønske fra forbrugerne om at have en transportabel, kompakt løsning, der er let, effektiv og ikke mindst sikker at bruge på farten.

Uden ledning til de eventyrlystne

CS Free er en transportabel powerbank på steroider. Efter en opfyldning kan laderen holde på sin strøm, klar til brug, i et år. Laderen kan booste et fladt bil- eller motorcykelbatteri, ligesom det kan holde liv i andre elektriske apparater som en smartphone eller bærbar computer.

På oversiden harCS Free lamper, der indikerer, i hvilket stadiet batteriet er.

På oversiden har CS Free lamper, der indikerer, i hvilket stadiet batteriet, man forsøger at lade eller booste, er.

Fladt batteri klar på 15 min.

Adaptive Boost-funktionen analyserer batteriet, man forsøger at lade på, og tilpasser mængden af strøm, som tilføres. Her lægger CS Free sig op ad CTEK’s øvrige ladere, der med denne taktik tager vare på batteriet og sikrer længst mulig levetid. Målet er, at CS Free kan få liv i batteriet og bilen på 15 minutter. Monteres laderen forkert på batteripolerne, sker der ingen skade, og CS Free fortæller, at monteringen er forkert. Laderen og dens krokodillenæb er også fri for gnister.

På laderen sidder små lamper, der ligesom på andre CTEK-produkter, viser, hvilket stadie, batteriet, man forsøger at oplade, er i. Der gives signal, når der er tilstrækkelig strøm på batteriet til at starte motoren.

Batterilader fladt batteri trådløs ledningsfri kompakt transportabel CTEK CS Free smartphone bærbar

CS Free fungerer også som powerbank til elektriske apparater – laderen har både USB- og USB C-stik. 

Fungerer som vedligeholdelseslader

CS Free kan, når den er monteret til fast strømkilde, bruges som konventionel batterilader og ikke mindst vedligeholdelseslader for f.eks. garagebilen. Alt foregår automatisk, og CS Free ”mærker” selv hvilket program, der er det mest ideelle.

CS Free har mange tilslutningsmuligheder

Der medfølge en flok adaptere til diverse strømstik, ligesom der er USB- og USB C-stik og krokodillenæb til polerne på bilbatterier. Der kan tilsluttes flere enheder, der tager strøm fra laderen simultant. Den transportable, kompakte lader kan få sin strøm fra mange forskellige kilder – almindelig vægstik, et ekstra bilbatteri eller et solcelle-kit, som CTEK har udviklet.

CTEK CS Free lanceres i starten af marts.

Batterilader fladt batteri trådløs ledningsfri kompakt transportabel CTEK CS Free solcelle

CTEK har udviklet et solcelle-kit til opladning, når man er på farten.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...