Cadillac ATS Coupe: Den amerikanske lilleput

Mikkel Thomsager har testet den nye Cadillac ATS Coupe. I USA er Cadillac er en stolte kæmpe, men i Europa er mærket stadig kun en kuriøs parantes

6. september 2015 af Mikkel Thomsager

Jeg har altid haft et blødt punkt for Cadillac. I min verden står mærket side om side med Lexus som et bilmærke, jeg tænker alt godt om, men den dag mærkerne skal sammenlignes med de bedste europæiske konkurrenter, falder de igennem.

Sådan har jeg også haft det med Corvetten, men med den seneste generation står den ikke længere i skyggen af Porsche, Audi og BMW. Det er en fuldfed, fantastisk sportsvogn, som overgår tyskerne på flere områder.

Jeg havde håbet, at det samme var tilfældet med Cadillac ATS. En hyberversion, der svarer til BMW's M-version og Mercedes-AMG, hedder "V" hos Cadillac. En ATS-V er lige på trapperne, men den var ikke klar til Handlingday Day, hvor Cadillac velvilligt stillede med en ATS Coupé med en 2-liters motor på 272 hk. 

Min umiddelbare begejstring skyldes ikke mindst designet, og selv om kabinen ikke helt kan følge op på det skarpe karrosseridesign, så er det primært den manglede dynamik, der piller ATS Coupé ud af den reelle konkurrence med BMW 3-serie coupé og den tilsvarende Mercedes.

ATS er ganske vist baghjulstrukket, men selv om den skal have plus-point for god komfort, så er den temmeig uinteressant at lege med.

Læs mere om ATS-modellen i det kommende nummer af Bil Magasinet BM289, der udkommer den 17. september.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...