BMW 840 Ci

BMW 840 Ci har de ekstra frække smalle klaplygter

Her er tre lidt dyrere brugte biler med klaplygter, du kan købe lige nu

I sidste uge fremviste vi tre sjove biler med klaplygter, og fordi vi ikke kunne stoppe med at savle, får du her tre flere. Denne gang har budgettet fået vokseværk, og det betyder, at der er en Ferrari og Porsche i blandt.

28. februar 2021 af Gustav Reeh Persson

3 fantastiske biler med klaplygter

Vi sad i sidste uge og fandt 3 sjove biler med klaplygter til menneskepenge, men fordi vi ikke kunne stoppe med at drømme, fandt vi endnu flere, og dem skal i ikke snydes for.

Igen er vi at finde på Biltorvet.dk, som denne artikel er lavet i samarbejde med. Denne gang kan vi afsløre så meget at den dyreste bil med klaplygter, kravler op på 400.000 kr. Det giver også plads til en Ferrari og en Porsche. 

Porsche 944 S2
Porsche 944 S2

Porsche 944 S2 | 1990

Den ikoniske Porsche 911 har aldrig haft klaplygter, hvis vi altså lige ser bort fra den sjældne “Slantnose”-model. Til gengæld var de blandt andet at finde på 924 og 944 modellerne. S2-varianten af 944 blev produceret fra 1989 og stod for Super 2.

Før det havde der både været en Turbo og en Super, forskellen var primært motoren, som i S2 var nået 207 hk fra en 3.0 liters, 4-cylinder motor. 0-100 km/t foregik på under 7 sekunder og topfarten ramte 240 km/t. Så den er bestemt ikke langsom.

Der er to småproblemer med 944, nemlig at den med lygterne oppe bliver nuttet, og at designet bliver delt med Porsche 924, der er et kendt mobbeoffer fordi den egentlig blev bygget af Audi. Porsche 944 er dog 100% en Porsche, og den kører fantastisk.

Hvis du er interesseret i en Porsche 944 kan du se annoncen her på Biltorvet. Prisen? Ja, den er 189.000 kr., hvor ejeren skriver at denne 944 er nysynet og alt fungerer.

BMW 840Ci
BMW 840Ci

BMW 840Ci | 1997

Den ultimative vogn fra BMW for 20+ år siden, en serie-8 der blander sport og luksus i en forførende pakke. Det øverste billede er selvfølgelig klaplygterne fra denne Bimmer. 

Udviklingen af modellen involverede både computere og lufttunnel, så luftmodstanden er 0,29, hvilket var en massiv forbedring fra foregående 6-serie, der havde en luftmodstand på 0,39. Det vigtigste er jo selvfølgelig stadigvæk, at den har en 4,4 liters V8 med 282 hk. Kræfterne var nødvendige, for den vejede i nærheden af to tons.

Vægten fik den undervejs i udviklingen, fordi den også skulle være luksuriøs. Der er blandt andet fuld læderkabine, fartpilot, 2-zoners klimaanlæg, læderrat, elektrisk sædeindstilling og 17" alufælge. Bilen, der er snak om, er et velholdt eksemplar med fuld servicehistorik og er synet i august 2020. 

Prisen er 299.000 kr. og den sælges kun til Engros/CVR-nummer, hvilket betyder, at forhandleren ikke er interesseret i at give dig nogen garanti. Hvis du stadig er interesseret, kan du læse annoncen her på Biltorvet.

Ferrerai Mondial QV
Ferrerai Mondial QV

Ferrerai Mondial QV | 1982

Her er den lovede Ferrari, og det er en fin en af slagsen. Ferrari Mondial er en klassisk Ferrari med motoren i midten, der fører sig frem i ægte grandtourer-stil med fire sæder. Bilen er designet i et samarbejde af de italienske designhuse Pininfarina og Carrozzeria Scaglietti. 

Farven er den helt rigtige i 'Rosso Corsa' og motoren er en V8 med 240 hk. QV står for "Quattrovalvole", der betyder fire ventiler. Mondial QV har fire ventiler pr. cylinder i stedet for to, som de tidligere havde. Motoren er tilsluttet en 5-trins manuelgearkasse. Mondial QV coupé blev produceret i 1.145 eksemplarer i årene 1982-1985. 

Tandremmen er lige blevet skiftet, og du får originale bøger, manualer, et værktøjssæt og et reservehjul med. Prisen er 395.000 kr. og den sælges, ligesom BMW'en, kun til Engros/CVR-nummer. Hvis ikke det skræmmer dig, og du bare må eje denne flotte Ferrari, kan du se annoncen her på Biltorvet.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...