alfa romeo tonale test pris

Tonale er en ny konstruktion på basis af fælles teknik fra Stellantis-gruppen. Design, kabine og modificering af undervogn og drivline er foretaget af et internt team hos Alfa Romeo.

© Alberto G. Alquati

Danske priser på Tonale er kommet

På kun fem år vil det italienske mærke forvandle sig kun til at producere elbiler. Første trin er mini-SUV'en Tonale der har fået danske priser, og som vi nu har haft fornøjelse at teste for første gang.

9. maj 2022 af Steen Bachmann og Gustav Persson

Priser og udstyr til Tonale Q4

De danske priser for Alfa Romeos hybridhåb af en lille SUV med navnet Tonale er offentliggjort. Plugin-hybrid-varianten er den eneste der er relevant for Danmark pga. afgiftssystemet. Q4-modellen som pluginhybrid'en hedder, fås i to forskellige udstyrsniveau med ens motorsammensætning. 

Det billigste udstyrsniveau til plugin-hybriden kaldes 'ti' og prisen er på 525.000 kr. og for det får man bl. a.: nøglefri adgang, el-bagklap, 18” alufælge, mørktonede bagruder, opvarmet sports-læderrat, PTC varmer, klimaanlæg 2-zone, trådløs mobilopladning, bakkamera og parkeringssensorer for og bag, samt en række kørselsassistenter.

Top-top modellen Veloce koster fra 560.000 kr. og fås udover ovenstående også med elektronisk styret undervogn, røde Brembo bremsekalibre, pedaler og gearskiftspedaler ved rattet i aluminium, 19” Veloce alufælge, dobbelt udstødning, mørk kølergrill og Alcantara/kunstlæder indtræk med røde syninger.

alfa romeo tonale test pris

Her ses topmodellen Veloce med de røde brembo bremser og sorte kølergrill

© Alfa Romeo

Motorteknikken til Plugin hybrid

Teknikken til Q4 Tonale kendes fra resten af Stellantis-koncernen og er med en 4-cylindret 1,3L turbobenzin'er med 180 hk, der sidder i front og driver forhjulene. Ved baghjulene sidder en elmotor med 122 hk og samlet kan de yde 280 hk på samme tid. 0-100 km/t klares på 6,2 sekunder og topfarten i plug-in hybrid-versionen er 206 km/t og 135 km/t på ren el

Så opbygningen betyder også at der er firhjulstræk, hvor man kan styre hvor mange kræfter der kommer fra hver drivmiddel. Den fuld elektriske rækkevidde er 69 km ifølge WLTP. Den indbyggede lader kan lade med op til 7,4 kW. På hjemmeladeren vil den lade med 3,7 kW og være fuldt opladt på under 5 timer.

alfa romeo tonale test pris


© Alfa Romeo

Første test: Tonale skal genstarte Alfa Romeo

På kun fem år vil det italienske mærke forvandle sig kun til at producere elbiler. Første trin i den ambitiøse plan er netop taget med en følelsesladet præsentation ved Como-søen af den helt nye Tonale

Hvad sker der?

Med omkring 25.000 producerede biler i 2021 er Alfa Romeo en skygge af sig selv i forhold til de mest succesrige år i starten af 00'erne, hvor de producerede over 200.000 biler om året. Det skal en ny plan rette op på.

Den blev lanceret af mærkets topchef Jean-Philippe Imparato i passende historiske rammer tidligere på ugen, hvor den internationale presse herunder Bil Magasinet var inviteret til at prøve den første nye model fra mærket i fem år. 

alfa romeo tonale test pris
© Alfa Romeo

Hvad er planen?

Elektrificeringen af Alfa Romeo skal ende med, at man fra 2027 kun producerer elbiler.

Siden Alfa Romeo præsenterede Stelvio i 2017, har mærket holdt tilbage med nye modeller: Vi har set opdateringer og specialvarianter som den voldsomme Alfa Romeo Giulia GTAm, men selv om det har spøgt med konceptbiler og spionbilleder, har der intet konkret været på bordet.

Det ændrer sig alt sammen nu, hvor det italienske mærke præsenterer Tonale, mærkets første hybridbil. Det er en SUV i den lille mellemklasse, som skal bruge Stellantis-teknik til at tage kampen op mod biler som Audi Q3 og BMW X1.

Tonale er en mellemstation med hybriddrivliner før den første egentlige elbil fra mærket debuterer i 2025.

Den globale Stellantis-koncern har intet mindre end 14 bilmærker fra Italien, Frankrig, USA og Japan, mastodontiske budgetter og adgang til en omfangsrig bank af viden, komponenter og fossildrevne og elektrificerede drivliner.

alfa romeo tonale test
Alfa Romeo Tonale

Tonale debuterer med respekt for mærkets 111-årige historie. Startknappen sidder fortsat på rattet, og bilen præsenteres ikke langt fra stifteren af mærket, Nicola Romeos, grav.

© S. Bachmann

Hvilken bil?

Tonale er 452 cm lang og skal først og fremmest føles og opleves som en Alfa Romeo. Det vil sige, at den har tre centrale egenskaber: Agilitet, begrænset understyring og eminent kontrol over bagakslens bevægelser. 

Topchef Jean-Phillippe Imparato forklarer, at det har været altafgørende punkter for udviklingsteamet fra første arbejdsdag, og udfordrer pressen til at afprøve det på en test op i bjergene nord for Como.

Hvordan kører den?

Det kan du læse om i et kommende nummer af Bil Magasinet (vores trofaste abonnenter får selvfølgelig de vigtigste nyheder først).

alfa romeo tonale test
Alfa Romeo Tonale

Instrumenterne i det digitaliserede Cannocchiale (italiensk for kikkert, red.) er moderne, men kommer også med et 'Classic'-mode, hvor de er inspirerede af klassiske Bertone-GT'er.

© PR

Ny lyd og... NFT'er?!

Tanken er at være konkurrencedygtige på teknologi og køreegenskaber: I interiøret skal et helt nyt, Android-baseret infotainmentsystem kunne snakke med både Google og Amazon’s assistenter, og et Harman Kardon-lydsystem skal levere premium lyd.

Under huden skal Tonale udstyres med en såkaldt NFT - en non-fungible token - som skal fungere som en slags digital signatur. 

Signaturen præges ved, at bilen opsamler information om kørselsmønstre, og bliver således unik til hver bil. Informationen skal desuden kunne hentes fra NFT’en, så eventuelt hårdt brug kan afsløres ved brugthandel, og i sidste ende hæve gensalgsværdien for Tonale.

Disse features fås med Plugin hybrid modellen Q€, der er den eneste på programmet der giver mening i Danmark. 

alfa romeo tonale test pris
Alfa Romeo Tonale© Alfa Romeo

Nye motorer og køredynamik i fokus

Det andet salgspunkt er køredynamik: Her har Alfa balanceret SUV’en, så vægtfordelingen er så tæt på 50/50 som muligt, og ting som undervogn og styreudveksling er justeret med sportslighed i hovedsædet. 

Alfa Romeo har kaldt kørestilsvælgeren for DNA Switcher, og den har indflydelse på styretøj, motorstyring og dæmpere. I teorien kan Tonale altså præstere både som komfort-flyder og landevejs-bryder.

alfa romeo tonale test pris
Alfa Romeo Tonale

Et andet fokus har naturligvis været design - de tredobbelte lygter foran og bagi har Tonale lånt fra Brera og SZ.

© Alfa Romeo

Hvilken drivline?

Hybriddrivlinen i mild-hybriden har en 4-cylindret, 1,5-liters turbobenziner med variabel turbogeometri og en lille elmotor med 20 hk, der kan drive bilen i første gear og ved parkering. Bilen lader batteriet med energi fra nedbremsninger.

Drivlinen fås med 130 og 160 hk og har 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse, som er modificeret af Alfa Romeo til en kombination af sportslig optræden og effektivitet. I praksis er mild-hybriden uinteressant i Danmark på grund af høje afgifter, og det samme gælder dieselvarianten.

Den kommende plugin-hybrid vil have afgiftsrabat, benzinmotor, opladeligt batteri, firehjulstræk og en systemydelse på 280 hk, og den glæder vi os til at prøve. Tonale synes at have masser af potentiale for højere ydelse.

Plugin-hybriden hedder Q4 og trækker med benzinmotor på forakslen og elmotor på bagakslen, der sammen kan levere 280 hk. Her er en estimeret elektrisk rækkevidde på 69 km.

alfa romeo tonale test pris
Alfa Romeo Tonale© Alfa Romeo

Tonale kommer først i 2023

En anden del af Alfa Romeo’s Metamorfosi er, at mærket rykker en del af salget online. Du vil stadigvæk kunne købe Alfa Romeo ved forhandlere, men nu skal det være lige så nemt at bedrive hjemme fra skrivebordet.

Den nyhed kobles desuden til et løfte fra Alfa Romeo om, at bilen er dækket af garanti i 5 år fra købet. Batteriet til opladningshybriden er dækket i 8 år eller 150.000 km.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...