Alfa Romeo Giulia GTA
Alfa Romeo Giulia GTA

Dansk pris på Alfa Romeo Giulia GTA (og den er HØJ)

Alfa Romeo Giulia GTA er klar med 540 hk og en snerrende V6-biturbo. Der skal produceres 500 eksemplarer, og den danske pris er netop offentliggjort

4. maj 2020 af Steen Bachmann


I starten af marts offentliggjorde Alfa Romeo jubilæumsvarianterne Giulia GTA og GTAm for at markere, at mærket fylder 110 år i år. De to varianter er inspireret af den oprindelige Alfa Romeo Giulia GTA fra 1965 og er baseret på Alfa Romeo Quadrifoglio. 

De har en tunet version af Giulia Quadrifoglios V6-motor på 2,9 liter med biturbo, som nu yder 540 hk. Samtidig er vægten reduceret betydeligt med udbredt brug af kulfiber og andre letvægtsmaterialer, der gør GTA mere end 100 kg lettere end Quadrifoglio.

GTA og GTAm bliver produceret i alt 500 eksemplarer. Med Launch Control tager 0-100 km/t 3,6 sekunder. 

Udstødningsgasserne forlader bilen gennem en titanium-udstødning med et par cirkulære udløb i midten af den nye bagkofanger.

De fire sæder i Giulia GTA gør den til en superbil til hverdagen, mens GTAm med to sæder og sekspunktsseler er tænkt til banen. Begge er godkendt til almindelig vej.

Godt med kulfiber

Italieneren har komponenter i kulfiber på køleren, taget, kofangeren og skærmene. Kroppen har en aktiv front spoiler og en massiv vinge bagved. Sedan’en ruller afsted på 20” dæk. GTAm får desuden justerbar front spoiler og kulfiber vinge.

Kabinen er rullet godt og grundigt ind i Alcantara, både på instrumentbrættet, dørpanelerne, søjlerne og den midterste del af sæderne. GTAm går skridtet videre og bruger sæder i kulfiber. Det tomme område bagved i den 2-sædet variant, GTAm, er dækket af Alcantara. Sideruderne og bagruden er lavet i Lexan, også kendt som polykarbonat.

Alfa Romeo Giulia GTA

Masser af ekstraudstyr

Bestiller du en GTA eller GTAm, får du hjælp hele vejen igennem processen af en af Alfa Romeo’s ambassadører, indtil bilen er leveret. Sammen med bilen får du en Bell hjelm og et komplet racerkører outfit fra Alpinestars, der inkluderer heldragt, handsker og sko.

Udstyret vil komme til gavn for ejeren af den italienske krabat, når han får et kursus hos Alfa Romeo Driving Academy med i købet.

Danske priser

Prisen for de 500 eksemplarer starter ved 143.000 euro for GTA og 147.000 euro for GTAm uden afgifter og moms. 

Med afgifter og moms forventes prisen i Danmark at blive cirka 3,3 mio. kr. afhængig af den endelige homologering.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...