Aiways U6
Aiways U6© PR

Så er der en ny kineser på vej til Danmark: Aiways barsler med eldrevet SUV-coupé

Elbilmærket Aiways varsler en mere sportslig profil med en ny SUV, der gerne vil være en sportslig coupé

29. oktober 2021 af Steen Bachmann

Kinesiske Aiways med base i Shanghai følger op på den praktiske og traditionelle SUV Aiways U5 med en mere sportsligt designet og formentlig dyrere søsterbil.

Designteamet har videreført elementer fra det oprindelige U6-ion-koncept og har især  haft fokus på aerodynamik og detaljer, der giver en optimal opdeling af luftstrømmen for at opnå lav vindmodstand. 

Aiways U6
Aiways U6

De store åbninger til køleluft i fronten har et klapsystem, der kan lukke og give bedre aerodynamik. Splitteren nederst hjælper med at skabe downforce for en forbedret stabilitet ved ligeudkørsel.  

Aiways U6
Aiways U6

Målet med designet er, at forruden og A-stolperne flyder ind i det sorte tag for at få bilen til at fremstå slankere. Mørke sideplader skal give en følelse af lethed, og det det mørke tag består hovedsageligt af farvet glas – angiveligt det stærkeste vinduesglas i bilindustrien.

Aiways U6 bliver den næste bil, der skal masseproduceres på Aiways´ MAS-platform (More Adaptable Structure). Aiways U6 introduceres i Kina og Europa senere på året.

Der er endnu ingen danske priser eller introduktionsdato, men vi følger sagen.

Kabinen har et specielt rat, rammeløse vinduer, mulighed for trådløs mobilopladning og justerbart kabinelys. Her er også "pilotsæder og sci-fi-inspireret design af gearstangen", som de skriver.

Cw-værdien på U6 Coupé er 0,26, mens søsterbilen U5 har en værdi på 0,29. Alufælgene på 20" er CNC-fræset ud af en blok aluminium.

I juli fortalte chefredaktør Mikkel Thomsager fra Bil Magasinet om de kinesiske mærkers planer og indtog i Danmark. Klik for at se indslaget fra TV2 News (gratis adgang, åbner i nyt vindue).

© TV2 News

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...