Undskylder til familien: Her er Richard Hammonds hilsen fra sengen på hospitalet

Den tidligere Top Gear-vært nåede akkurat ud af bilen efter at være fløjet ud over en skrænt, før den var omsluttet af flammer. Han er dog ikke sluppet uden skrammer.

12. juni 2017 af Esben Skrumsager

Som vært på Top Gear blev Richard Hammond kendt over hele verden som en særdeles underholdende biltosse. Men nogle gange bliver passionen langt mere alvorlig, når nogle af verdens vildeste superbiler presses til grænsen – og mere end det.

Weekendens alvorlige ulykke bag rattet i en Rimac Concept One blev et eksempel på, at grænsen mellem det ekstremt undeholdende og det dødsens alvorlige er hårfin – også selvom der er tale om en TV-produktion i verdensklasse med et årligt budget på hundredevis af millioner, hvor alle forholdsregler er taget.

Du kan se den dramatiske ulykke med Richard Hammond her.

Ovenpå ulykken har TV-værten sendt en hilsen til alle sine fans – men vigtigst af alt undskylder han overfor sin kone og datter, som har fået sig en forfærdelig forskrækkelse.

Måske er du interesseret i...