Garanti for gåsehud: Her tager Volvo afsked med Zlatan Ibrahimovic

Det kan godt være, du ikke er fan af Zlatan Ibrahimovic. Det er også meget muligt, Volvo ikke er dit yndlingsbilmærke. Men du må ikke snyde dig selv for denne rørende video!

28. juni 2016 af Esben Skrumsager

Zlatan Ibrahimovic takkede efter Sveriges EM-exit af som angriber og anfører for det svenske landshold. Zlatan var tydeligvis rørt, og det samme var de tusindvis af svenske tilskuere, der havde taget turen til Frankrig for at se de blå-gule i aktion – for ikke at tale om de millioner af seere, der fulgte med bag TV-skærmene hjemme i de svenske stuer.

Og det var så det, skulle man tro. Men så let skal du ikke slippe. For med i kulissen på den sidste kamp var nemlig et kamerahold fra Sverige, og de har nu offentliggjort en af de mest rørende reklamer, verden nogensinde har set.

Uanset hvad du mener om svenskere, Zlatan og Volvo for den sags skyld, så må du simpelthen ikke snyde dig selv for den oplevelse.

Du kan se filmen herunder.

Måske er du interesseret i...