© bilmagasinet.dk

Skoda Yeti 1,6 TDI

1,6-liters motoren i den nye basis-version af Skoda Yeti mangler ikke noget - bortset fra 4WD.

29. marts 2012 af Mikkel Thomsager

Yeti er Skoda’s bud på en SUV. Den ligner en lidt forvokset Roomster, men det er en helt selvstændig model, som faktisk er lidt mindre rummelig end Romster. Men teknisk set er Yeti mere voksen, hvilket først og fremmest er til gavn for komforten. Høj frihøjde og megen luft mellem hjul og skærmkasser giver offroad-karakter, og Yeti fås da også med firehjulstræk. Men den nye indstigningsmodel med 1,6-liters TDI-motor nøjes med forhjulstræk.

Det reducerer Yeti til en almindelig familiebil, hvilket udstiller prisen. Merprisen i forhold til den 35 cm længere Octavia stationcar er ca. 40.000 kr. For de penge får Yeti-ejere blandt andet tre separate, skydbare bagsæder med lidt bedre plads end i Octavia og en mere ­rummelig førerplads, men markant mindre bagagerum. Det ser lille ud, når du kigger ind i det. Bilens højde giver dog mere bagageplads, end rummet lader ane, men med 405 liter er det stadig 175 liter mindre end i Octavia Stationcar.

Det kan forøges ved at skyde bagsæderne frem, men det går ud over pladsforholdene på bagsædet, og det er ellers her, Yeti giver en lidt bedre komfort end i Skoda Octavia. Den mere oprette siddeposition er bedre, og der er en anelse mere knæplads. Har du forelsket dig i Yeti’s design og fremtoning, kan du glæde dig over, at VW-koncernens 1,6-liters TDI-motor også gør det godt i Yeti. De 105 hk er tilstrækkelige og passer til bilens karakter.

Måske er du interesseret i...