BMW 320d Efficient Dynamics Edition

Glem alt om fimsede hybridbiler. BMW viser vejen med yderst økovenlig 3-serie

27. januar 2011 af Carsten Nymann

Hvaee, hvad kører du så? Et helt legitimt spørgsmål, som de fleste sundt tænkende mennesker stiller nye bekendtskaber i det øjeblik, at både vejret og jobbeskrivelsen ligesom er uddebatteret. Hvis du er i kvindeligt selskab, eller hvis du er til den årlige forældresammenkomst i den lokale skole, så ved du godt, hvad der sker, når du lige om lidt svarer: “Jow, jeg har sådan en stor BMW (BMW er nemlig altid per definition en stor bil)”. Kvinderne åbner munden halvt på klem i undertrykt forargelse, på egne og kommende generationers vegne, mens mændene vil forsøge at stikke til dit fornuftsgen: “Nå, du støtter olieindustrien, hva, tøhø”.

BMW har nu givet dig verdens bedste værktøj i netop den slags situationer, nemlig 320D Efficient Dynamics Edition. En fuldblods 3-serie med en bjørnestærk dieselmotor, der kører fuldstændigt lige så henrivende som en hver anden 3-serie. Bortset fra, at den takket være sænket undervogn, specialdæk og -fælge samt lidt ændret aerodynamik er i stand til at gå 24,4 km/l.

Tag dén Prius-elskere!

BMW sælger lige for tiden den særlige økobil i en Exclusive Edition med vinterdæk på fælge, navi-forberedelse, fartpilot, bluetooth og USB/iPod interface, M sportslæderrat og kromgrill til 485.000 kr. Køb den. Eller leas den og lad pædagogerne om at drømme om en Prius.

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen

Indholdet fortsætter efter annoncen