© Bugatti

Skynd dig: Nu er halvdelen af alle Chiron'erne solgt

Selvom prisskiltet er i den høje ende, er den eksklusive Chiron en populær vare. Så det er nu, du skal slå hul på sparegrisen, hvis du vil have fingrene i et eksemplar.

7. marts 2017 af Anders W. Vorup

Det er nu et år siden, at Bugatti præsenterede deres Chiron. Det skete ved sidste års biludstilling i Geneve, og nu her et år efter er det blevet tid til status. En positiv én af slagsen vel at mærke. Halvdelen af de 500 eksemplarer er nemlig allerede solgt, og det er ovenikøbet uden at købere har fået lov at testkøre.

Alle købere vil i slutningen af marts blive inviteret til et stort event, hvor de kan få lov til at testkøre en Chiron. For nogle få vil det dog ikke blive første gang bag rattet alligevel. De første biler bliver nemlig leveret indenfor de næste par dage. Vi tror nok, at der er nogle, der glæder sig!

Wolfgang Dürheimer, Præsident af Bugatti Automobiles S.A.S. har udtalt:

- Vores Chiron fik en fantastisk start til sidste års Geneva Motor Show. Måneder efter showet trykkede vi gaspedalen i bund, startede produktionen og er nu klar til at levere til de første kunder. Og taget i betragtning af, at vi allerede har solgt halvdelen af produktionen uden, at folk har fået lov til at testkøre, beviser vores kunders utrolige tillid til vores kvalitet og brand.

Bugatti vil også være tilstede ved dette års Geneva Motor Show, hvor de befinder sig i hal nummer 1. Her vil du desuden fremvise en Chiron i en helt ny fuldeksponeret kulfiber farve kaldet “Bleu Royal”.

Du skal altså være vaks ved havelågen, hvis du skal nå at få fingrene i en ny Chiron. Held og lykke!

Måske er du interesseret i...