Mansory giver dig en forsmag på deres Bentayga

Bentley's første SUV er på nippet til at få en ordentlig overhaling af schweizisk tuningsfirma

13. maj 2016 af Anders W. Vorup

Det schweiziske tuningsfirma Mansory er kendt for at finpudse eksklusive biler. De har en udpræget kærlighed til kulfiber og ikke mindst ekstra motorkræft. Så hvad gør de, når Bentley præsenterer verdens hurtigste SUV? De kører selvfølgelig Bentayga'en ind på værkstedet og begynder at skrue og justere.

Mansory forsikrer, at de både kigger på det indre og det ydre. Vi kan altså godt forventes os en luksuriøs og sporty SUV fyldt med alcantara, læder, kulfiber og træ. Den får selvfølgelig også det helt rigtige antal hestekræfter (i tilfælde af de standard 608 hk ikke er nok).

I første omgang må vi nøjes med det ene foto. Her ser vi Bentayga'en udstyret med et par 23" fælge og en ny kølerhjelm i kulfiber. Udover det må vi lege med fantasien, ligesom Mansory plejer at gøre. 

Måske er du interesseret i...