Opel Astra 1,6 Sport Tourer
Opel Astra 1,6 Sport Tourer © Søren Juul

Leasing: Kan det betale sig, hvis man kører 30.000 km om året?

Læserspørgsmål: 'Vi en familie med to voksne og to større børn, der skal have ny bil. Kan leasing betale sig for os?' Vi undersøger sagen

2. januar 2017 af Bil Magasinet

Bil Magasinet-læser Jørgen skriver:

"Vi er en lille familie, der vil have så megen bil som muligt til så få penge som muligt. Den skal have plads til to voksne og to børn på 10 og 14 år, og et rimeligt bagagerum. Jeg kører mest længere ture, da jeg har 40 km på arbejde, og regner ikke med at skifte job. Det må gerne være en SUV, men jeg aner ikke, om det skal være benzin, diesel eller hybrid. Den skal have høj sikkerhed, trækkrog og gerne automatgear. Vi har 20.000 kr. til udbetalingen, men det månedlige bilbudget må ikke overstige 6000 kr. inkl. forsikring (elitebilist), ejerafgift, service og dæk.”

Kørselsbehovet er typisk for Bil Magasinets læsere, så vi har sendt det til tre forskellige leasingudbydere – der har svaret med tre vidt forskellige leasingformer og -tilbud:

Renault Kadjar 1,5 dCi Zen Fleet aut.
Renault Kadjar 1,5 dCi Zen Fleet aut.


© Søren Juul

Privatleasing

“En almindelig privatleasingaftale baseret på FDM-aftalen er et godt valg, der opfylder de flestes behov for bil til familien. Her er økonomisk tryghed og fleksibilitet, da man maksimalt er bundet i 12 måneder og har mulighed for omberegning af kilometer ved ændret kørselsbehov,” siger adm. direktør i Alm Brand Leasing, Thomas Lindgren Mortensen.

Til vores læsers kørselsbehov peger han på en Renault Kadjar 1,5 dCi 110hk Zen Fleet med navigation, aktivt nødbremsesystem og dobbeltkoblingsgear. Med træk, service, dækaftale, forsikring, ejerafgift og 30.000 km om året kan den privatleases med en førstegangsbetaling på 19.995 kr. til en ydelse på 6035 kr. om måneden.

“Kadjar er et fint valg, fordi sikkerheden er i top med fem NCAP-stjerner, man sidder højt, og der er god plads i bilen til både passagerer og bagage,” lyder vurderingen.

Renault Kadjar 1,5 dCi Zen Fleet aut., ny bil, 3 år/90.000 km, almbrandleasing.dk

Samlede omkostninger inkl. leasingydelse pr. måned: 6035 kr.

Renault Kadjar 1,5 dCi Zen Fleet aut
Renault Kadjar 1,5 dCi Zen Fleet aut

Flexleasing

2013 BMW 318d Touring aut.
2013 BMW 318d Touring aut. © Søren Juul


Flexleasing er en finansieringsform, der også med fordel kan anvendes af private. Interdan Leasing specialiserer sig i at finde brugte biler uden afgift på det tyske brugtmarked og via hjemmesiden give en ret præcis samlet pris på, hvad det vil koste at hente bilen, indregistrere den, og køre i den i f.eks. to år.

Interdan Leasing har fundet en tre år gammel BMW 318d Touring med automatgear, træk og 100.000 km til 150.000 kr. ekskl. afgift, der holder sig inden for vores budget. Tilbuddet er på to år med fri km inkl. forsikring, men ekskl. service, dæk og ejer­afgift (forvent samlet udgift hertil på ca. 16.400 kr.). Når aftalen udløber, har du pligt til at sælge bilen til en tredjepart for en restværdi på 104.000 kr. ekskl. afgift.

Totalomkostninger til leasing, forsikring, service, dæk og ejerafgift er 151.733 kr. eller 6322 kr. pr. måned.

BMW 318d Touring aut., årg. 2013, 24 måneder med fri km, interdan-leasing.dk

Samlede omkostninger inkl. leasing pr. måned 6.322 kr.

2013 BMW 318d Touring aut.
2013 BMW 318d Touring aut.

Langtidsleje

Opel Astra 1,6 Sport Tourer
Opel Astra 1,6 Sport Tourer © Søren Juul


Hvis man lejer en bil hos Sixt, Avis eller et andet udlejningsselskab, falder lejen drastisk efter 30 dage. Det betyder, at en langtidslejet bil kan konkurrere med en leaset bil. 

Det er muligt at aflevere bilen uden varsel efter 30 dage eller at bytte den til en anden, hvis man skifter job eller skal på skiferie. Forsikring er med i prisen, og her er ingen udbetaling, kun et depositum. Dæk, service og ejerafgift skal man ikke tænke på, da det jo er en lejebil. 

Ulempen er manuelt gear, en høj pris for overkørte kilometre, begrænset udvalg af modeller, og at det er svært at finde en lejet personbil med trækkrog.

Sixt har et aktuelt tilbud med en topudstyret Opel Astra 1,6 Tourer med Innovation-udstyr med de seneste feature inden for sikkerhed og infotainment. Her er manuelt gear og ingen trækkrog. Tilbuddet er med 1.500 km pr. måned (højere km-tal kan aftales), intet opsigelsesvarsel efter 30 dage og en selvrisiko på 5.000 kr. på forsikringen. Føreren skal være min. 23 år. 

NB: Vil du have SUV, fås den nye Mokka X Enjoy til samme pris.

Opel Astra 1,6 Tourer Innovation, årg. 2016, leje fra 30 til 264 dage med 1500 km pr. måned, sixt.dk

Ydelse pr. måned ved minimum 30 dage 3.300 kr.

NB: Vi har bedt Sixt om et tilbud på den konkrete lejebil med 2.500 km om måneden, men har endnu ikke fået svar.

Opel Astra 1,6 Tourer Innovation 6g
Opel Astra 1,6 Tourer Innovation 6g

Mere

Måske er du interesseret i...