Læser-spørgsmål: Kan jeg importere en Mustang GT500 direkte fra USA?

Spørgsmål:

Hej Mikkel Thomsager

Jeg kigger efter en Mustang GT500 2014 Model som jeg oensker at importere direkte fra USA. Jeg ville hoere, om I har nogen viden/erfaring omkring dette, da jeg vil sikre mig, at bilen ikke har et problem med at kunne synes og indregistreres, naar den kommer til Danmark.

Jeg har mailet Ford Danmark direkte og har modtaget folgende besvarelse, men ved nu ikke hvordan jeg kommer videre herfra.

”Da sådan en bil aldrig er blevet Ford importør godkendt i nogle EU- lande, kan vi desværre ikke være behjælpelige med at få den registreret i DK.

For at forsøge at få en ikke EU-godkendt bil registreret i DK, skal der bruges en Dataerklæring, som i udfyldt stand skal fremvises i en synsvirksomhed, men det er som sagt ikke noget vi kan hjælpe med.”

Bilen jeg vil importere er en Mustang Shelby GT500 Coupe 2013/2014 model, saa jeg haaber, du kan hjaelpe mig med at komme videre.

Med venlig hilsen,
Jacob P. Joergensen

 

Svar: 

Hej Jacob, 

Det er ikke uden grund, at den danske importør ikke kan hjælpe dig, for det er faktisk ikke så nemt. Det er to større problemer:

Den første handler om luftforurening. Her er der et alternativ til EU-regler, nemlig hvis den opfylder de skrappe Californiske krav. Så her må man sørge for at få en variant, der er godkendt til Californien.

Det andet handler om støj. De amerikanske biler må støje for meget. En ganske almindelig Ford Mustang 5.0 GT støjer 4 dB for meget i den amerikanske variant. Der skal særlig udstødning og dæk på til det europæiske marked. Hvordan man gør det – og ikke mindst efterfølgende får det godkendt – er svært at sige. 

Det virker derfor umiddelbart som en meget vanskelig opgave. Beklager. 

Bedste hilsner,
Mikkel Thomsager, chefredaktør på Bil Magasinet

Transparent fallback
Spørg Bil Magasinet

Hvis du er abonnent, kan du også stille et spørgsmål og få personlig rådgivning af redaktionen på Bil Magasinet.

Du må spørge om alt, bare det handler om biler. Vi kan ikke garantere, at vi når alle spørgsmål, men vi lover at vi vil gøre vores bedste for at nå så mange som muilgt. 

Ønsker du ikke at dit spørgsmål eller dit navn kommer i magasinet eller her på bilmagasinet.dk, så lad os det endelig vide. 

Skriv til:
[email protected] 
(Skriv dit abonnementsnummer i emnefeltet). 

Mere

Måske er du interesseret i...