Læser spørger: Hvorfor er I så dumme at køre 300 km/t?

Bil Magasinet-læser Henrik Frederiksen:

Først et stor tillykke med de 25 år og jeg sidder og tænker på hvor mange år jeg har været abonnement på bladet, Ikke i alle 25 år, men i mange.

Gad vide om det skal forsætte.

Jeg synes efterhånden at rigtig mange artikler handler om fart og med en større og højere fart. Og uanset om i ved være det eller ej, så er i en slags rollemodeller. Ikke for en ældre knark som mig, men for de unge, skal vi sige bilister.

Jeg synes at en artikel hvor der prales med at køre 300 km. i timen, er helt og aldeles vanvittig. Den risiko der tages, ikke bare for chaufføren men for andre trafikanter er vanvittig. En chauffør med tunnelsyn. Ledelsen har også delvist set det forkerte i beslutningen - men bringer artiklen. Nu gik det godt - heldigvis. Der må dog sidde en ledelse med røde ører.

Samtidig slutter man artiklen af med, hvor unge mænd kan leje superbiler og udleve drømmen om også at køre 300 km. eller måske lidt lavere. Det har de ingen erfaring i. Det er simpelthen farligt.

At køre biler men en sådan fart bør foregå på en lukket bane.

Samtidig skulle i have kørt en bil og motorcykel, hvor speedometeret ikke har en fejlvisning. Det tror jeg ikke på, men ideen er stadig superdum.

 

Bil Magasinet-chefredaktør Mikkel Thomsager:

Hej Henrik,

Jeg forstår bevægegrunden for din mail, og tankesættet er os ikke fremmed. 

Først og fremmest: Bil Magasinet produceres hver måned inden for lovens rammer. Det gælder, når vi kører, når vi tester, brugen af de famøse prøveplader og i alle andre henseender.

På samme måde forsøger vi at afstå fra enhver form for positionering i forhold til køn, politik, tro og hvad du ellers kan komme i tanke om. Oversat til dansk: Vi bruger ikke udtryk som konebil, jødeæske eller hvad der nu ellers kan hives op af slogankassen. Bil Magasinet er for alle, der interesserer sig for emnet, uanset udgangspunkt og baggrund. Det er et grundideal, som vi gerne vil holde fast i.

Jeg er dog ikke sikker på, at vi kan klare opgaven som rollemodel. I hvert fald ikke i alle henseender.

Generelt er der vel næppe noget mere politisk ukorrekt i dagens Danmark, end at hylde biler – uanset brændstoføkonlomi. Det gør gerne!

Det gælder også til en hvis grad fart og køresjov. Vi hylder gerne muligheden for at afsøge din bils grænser og udnytte dens resurser, der hvor det er tilladt – eksempelvis til en track day – lige som vi gerne vælger den køreglade bil frem for den kørekedelige model.

Som redaktør havde jeg mange kvababbelser, inden historie blev sat i værk, både i forhold til udkommet, og i forhold til de folk, vi sendte til Tyskland for at køre 300 km/t. De udsendte havde en anhænger af påbud med sig, og hele seancen var diskuteret igennem ned i utallige detaljer – helt op husets øverste ledelse.

Billederne er naturligvis lavet under helt udramatiske forhold, så alt er lavet inden for lovens grænser uden gradbøjninger, og det er afgørende for os. Det er også det budskab vi hylder i spalterne, og hvis vi er rollemodeller, så må det være afgørende. Hvis man læser det som en opfordring til at køre stærkt, har man fortolket magasinet for egen regning.

Transparent fallback
Spørg Bil Magasinet

Hvis du er abonnent, kan du også stille et spørgsmål og få personlig rådgivning af redaktionen på Bil Magasinet.

Du må spørge om alt, bare det handler om biler. Vi kan ikke garantere, at vi når alle spørgsmål, men vi lover at vi vil gøre vores bedste for at nå så mange som muilgt. 

Ønsker du ikke at dit spørgsmål eller dit navn kommer i magasinet eller her på bilmagasinet.dk, så lad os det endelig vide. 

Skriv til:
[email protected] 
(Skriv dit abonnementsnummer i emnefeltet). 

Måske er du interesseret i...