Læser i dilemma: Gammel tysk prestige eller moderne japansk udstyrsstykke

Spørgsmål

Kære Bilmagasin

Tak for et fantastisk blad. Jeg er abonnent på bilmagasinet og håber I vil kunne give mig et objektiv og professionel svar på følgende dilemma. Det er faktisk et spørgsmål, som jeg har søgt svar på i rigtig lang tid, uden at kunne finde nogle test, som kunne hjælpe mig videre.

Jeg er en meget bilglad mand, og skifter bil hvert andet/ tredje år. Min nye bil skal altid være en tand bedre end den forrige. Jeg kører i dag en Golf 6 1,4 tsi, som jeg er utrolig glad for. Jeg har gennem længere tids prøvekørsler fundet ud af, at der skal meget til for at trumfe den. Men nu er valget altså faldet på en Mercedes c-class eller 3- serie fra BMW fra 2010/ 2011… troede jeg i hvert fald.

Mercedes og BMW fra 2010 starter ved ca 250.000 kr. For de samme penge kan jeg få en ny eller næsten ny bil, som Golf 7, Mazda 3 eller endda Mazda 6.

Så her er mit dilemma og spørgsmål: Kører en 6 år gammel Mercedes egentlig stadig bedre end en tilsvarende ny bil, som eksempelvis Golf 7 eller Mazda 3 ( Endda muligt i top versionen). Vil en 6 år gammel Mercedes eller BMW kunne matche en ny bil i en eventuel duel/ biltest… og er sådan en test nogensinde blevet lavet? Så måske et enkelt spørgsmål, men sikkert et svært svar: Får jeg mest ud af at købe en nyere bil i stedet for en ældre prestigebil?

Bedste Hilsener

Eskild Knudsen

 

Svar

Hi Eskild.

Det er et super spørgsmål, som alle på redaktionen kun har ét svar på: Køb de ældre BMW eller Mercedes. Hvis de er i god stand, så giver de større køreglæde.

Men! Der er mange forhold at tage højde for. Dynamik og ren styreglæde er en ting, men nye biler udvikler sig utroligt hurtigt, så de vil typisk give dig mere udstyr - ikke mindst i sikkerhedsudstyr. Vi er helt med på de begejstring for Golf og Mazda6, og sidste ende er der kun et at gøre: Find de biler, du tror på, og prøv dem.

Mikkel Thomsager, chefredaktør på Bil Magasinet

Transparent fallback
Spørg Bil Magasinet

Hvis du er abonnent, kan du også stille et spørgsmål og få personlig rådgivning af redaktionen på Bil Magasinet.

Du må spørge om alt, bare det handler om biler. Vi kan ikke garantere, at vi når alle spørgsmål, men vi lover at vi vil gøre vores bedste for at nå så mange som muilgt. 

Ønsker du ikke at dit spørgsmål eller dit navn kommer i magasinet eller her på bilmagasinet.dk, så lad os det endelig vide. 

Skriv til:
[email protected] 
(Skriv dit abonnementsnummer i emnefeltet). 

Måske er du interesseret i...