© Bil Magasinet

Juuls billedblog: Sænk kameraet og få mere action i dit bilfoto

Nemt og simpelt trick forøger fornemmelsen af fart og dynamik på dit bilfoto markant.

28. maj 2017 af Søren Juul

I den seneste udgave af Bil Magasinet har vi en fin Renault Clio Williams med i en klassiker-artikel i Bil Magasinet.
  
Den lille kult-GTI kræver ikke videre introduktion for en bilentusiast, men det krævede lidt ekstra arbejde at få udtrykt bilens fartpotentiale på artiklens billeder. På bil-til-bil foto skudt i øjenhøjde så den både ekstremt lille og ikke specielt hurtig ud.

Vil du læse testen? Køb Bil Magasinet og få gratis levering direkte til postkassen.

Men det er der en relativ simpel løsning på: Sænk kameraet til hjulhøjde og du kan udnytte asfalten til at skabe mere fart i billedet. Samtidig kommer bilen til at se større ud.  

Renault Clio Williams fotograferet fra et bagagerum. 

© Bil Magasinet

Billedet ovenfor er taget fra bagagerummet på en kamerabil i fart. Ved at benytte kameraets live-view funktion kan jeg finde Clio'en i søgeren, selvom jeg holder kameraet i strakte arme og lav højde over asfalten. Lukkertiden er 1/30 sek. 

Juul igang med at rigge en Audi A4 til som kamerabil.

Det kan dog være lidt af en udfordring, hvis bilen skal fotograferes bagfra. Dels skal du have lange arme for at få kameraet ned i tilpas lav højde og dels skal vejen være ret bred, hvis billedet skal se naturligt ud. 

Medmindre du som os her på redaktionen har et fotostativ, som kan montereres på en kamerabil ved hjælp af sugekopper. Ved at placere det i snuden, som på billedet ovenfor, kan vi fotografere fra en vinkel, som både er lav og udnytter hele vejens bredde. Kameraet udløses fra kabinen med en fjernbetjening. Samme metode er benyttet til at tage dette billede fra en anden gammel klassiker-artikel i Bil Magasinet. 

Mercedes-Benz C43 AMG forfulgt af en BMW M5 E39 på nogle veje nær Roskilde.

© Bil Magasinet

Måske er du interesseret i...