© Bil Magasinet

Juuls billedblog: Brug blitz også når solen skinner

Kunstigt lys er ikke kun en hjælp i mørke. En blitz er et godt værktøj til at fremhæve detaljer og farver i solskinsvejr.

29. oktober 2017 af Søren Juul

At bruge blitz i sollys kan virke en smule idiotisk, men det kunstige lys er en stor hjælp også når man fotograferer biler i godt vejr. Med en blitz kan du nemlig udnytte skygger og modlys til at lave interessante billeder. 

For at få mest ud af metoden skal du bruge en eller flere blitz, som helst skal være trådløse. Det gør det nemmere at styre lysets retning. Den indbyggede blitz, som man får med i visse kameraer, er ikke meget bevendt til bilfotografering. 

Canon Speedlite og Canon 5D Mk. IV

I Bil Magasinets primære fototaske ligger to robuste, men ret dyre Canon Speedlite 600EX-RT blitz, som kan fjernudløses og justeres med en sender monteret på kameraet. Du kan få kraftigere, billigere og trådløse lamper fra div. kinesiske mærker, som fungerer glimrende til den halve pris. 

Plymouth Hemi Cuda Bil Magasinet V8

Modlys og ingen blitz er ikke optimalt.  

© Bil Magasinet

Her er et eksempel på et klassisk modlysbillede af en fin, rød Plymouth Hemi Cuda UDEN tilsat kunstigt lys. Bemærk hvordan der er skygge under bunden og på bagenden af bilen, mens lakken ser noget mat ud. 

Plymouth Hemi Cuda  Bil Magasinet classic musclecar

Plymouth Hemi Cuda tilsat et skud blitz. Se flere billeder af den eksotiske amerikaner i næste nummer af Bil Magasinet.

© Bil Magasinet

Ved at skyde en (i dette tilfælde to) blitz af i retning af bagenden af bilen kan man nu se lakken bedre og detaljer, hvor der før var skygge. Hvis blitzen er kraftig nok, kan du også undereksponere billedet og få skyerne i baggrunden til at træde mere tydeligt frem.  

Tip: Lad være med at stå for tæt på bilen med din blitz - så brænder den nemlig ud i lakken på bilen. Gå i stedet nogle skridt tilbage og/eller brug en softboks til at bløde lyset op med.  

Motorrummet på en fin Lotus Omega, men skygger spolerer billedet. 

© Bil Magasinet

Grimme skygger er et tilbagevendende problem, hvis du skal fotografere en bilmotor i skarpt dagslys. En måde at omgå problemet er at køre bilen ind i total skygge, men det kan være svært, hvis bilen holder ude på en landevej. 

Ved at bruge en blitz kan du få farverne til at træde mere tydeligt frem og de uønskede skygger er opløst. Et godt tip er at skyde blitzen op på undersiden af motorhjelmen, så lyset reflekteres derfra og ned på motoren - direkte blitz-lys giver nemlig grimme slagskygger. 

Lotus Omega engine V6 biturbo

Med et skud blitzlys tilsat fra den modsatte retning af sollyset ser motorrummet i den gamle Lotus Omega pludselig mere farverigt ud og de uønskede skygger er væk. 

© Bil Magasinet

Måske er du interesseret i...