Bil Magasinet i flammer

Kom med bag kameraet, når vi sætter ild til forsiden på det nye nummer af Bil Magasinet

15. december 2015 af Søren Juul

Den nye Audi A4 pryder forsiden af det seneste nummer af Bil Magasinet, der rammer gaden på torsdag, sammen med rivalerne BMW 3-Serie, Jaguar XE og Mercedes-Benz C-klasse. 

Opstillingen af bilerne er traditionel, så for at understrege den ophedede konkurrence i firmabilsklassen, besluttede jeg mig for at efterprøve et fototrick med ild, som den britiske bilfotograf Van Elder har skrevet om på sin Facebook-side (Van Elder Photography).

Du skal nok en tur i det lokale supermarked for at bygge dig en brugbar "fakkel". Jeg flikkede én sammen af et metalkosteskaft, et par spændebånd, en krog og noget bomuldsreb. Reb i kunsttof dur ikke som væge, da det smelter i stedet for at brænde. Husk også et par grove arbejdshandsker til at beskytte nallerne samt en spand vand eller en pulverslukker, hvis der går ild i noget. 

Der skal nemlig bruges noget brændbart væske til at føde flammen. Benzin brænder alt for aggressivt, men tændvæske løser jobbet godt og sikkert. 

Stemplet på billedet er en brevvægt hugget fra redaktørens skrivebord. Det fungerer udmærket som lod for enden vægen, som er bomuldrebet dyppet i tændvæske.

Ildvæggen er ét billede taget over 30 sekunder ved hjælp af kameraets "Bulb" indstilling, hvor spejlet står åbent, så længe udløseren holdes nede. Det giver "fakkelbæreren" god tid til at slentre en tur bag bilerne i et konstant tempo. 

Du kan se, hvordan det gik til i denne video: 


Resten af forsidebilledet er sat sammen af en række billleder, hvor der lægges lys på hver bil med en kraftig LED-lampe. Den historie gemmer vi til en anden dag.  

Mere

Måske er du interesseret i...