Hvad betyder Seat’s FR-betegnelse egentlig?

Seat har efterhånden et ret omfattende modelprogram, som starter fra Mii, Ibiza, Leon, Toledo, Arona, Ateca og Alhambra. Til disse overordnede modelbetegnelser knytter der sig ofte et lille efternavn, som fortæller noget om den specifikke model. Seat har siden starten af år 2000 benyttet betegnelsen ”FR”, til mærkets sportslige modeller. Forkortelsen står for Formula Racing. Seat Leon var den første model, der fik efternavnet ”FR”. Dengang var Leon udstyret med en 1,8-liters turbomotor med 180 hk, hvilket grundlæggende set var samme motor, der lå i datidens Volkswagen GTI. Sidenhen er FR-betegnelsen også blevet brugt til en sportslig udstyrslinje. Det ses for eksempel på den nye Seat Ibiza, der også kan fås i FR-trim, som er koblet sammen med forskellige motorer. Det er derfor muligt at få en ”FR” med en 95-hestes TSI-motor eller den kraftigere og helt nye 150 hestes TSI Evo.

Vælger du FR-udstyrsniveauet i den nye Seat Ibiza, får du blandt andet en sportsundervogn, 17” alufælge, sportsæder med forbedret støtte. Den kommer også udstyret med et læderrat samt lædergearknop.

Hvor FR-betegnelsen før i tiden var forbeholdt biler med kraftigere motorer, har det i højere grad udviklet sig til at blive brugt som en udstyrsvariant, som er mere sportslig.

Seat Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Seat Blog.

Sociedad Española de Automóviles de Turismo, forkortet S.E.A.T., som siden blot blev Seat, blev etableret da den spanske stat besluttede at støtte op om en stribe private virksomheders initiativ til en spansk bilproduktion. S.E.A.T. blev etableret den 9. maj 1950, efter at der var indgået en kontrakt om licensproduktion af biler.

Med Seat Blog går Bil Magasinet i detaljen med Seat i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Seat Blog er sponseret af Seat, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.seat.dk

Måske er du interesseret i...