Den hedder Ibiza, men det er en MQB A0

MQB-platformen, som bruges i Seat Leon

Seat har introduceret en helt ny Ibiza, og det er ikke bare en helt ny model. Under metallet gemmer bilen også på en helt ny grundlæggende teknik.

I bilbranchen kalder man det for ”platformen”, og den udgøres af usynlige teknik-moduler, som kan genbruges i mange biler og biltyper, som kan se helt forskelllige ud.

Seat har nydt godt af platforme fra koncernens andre mærker i mange år. Med den nye Ibiza er det til gengæld Seat, der får lov til at præsenterer en helt nyt platform, som det første mærke i koncernen.

MQB A0 er det kryptiske navn. MQB er en forkortelse for ”Modularer QuerBaukasten”, som er tysk for noget der kan oversættes til ”Modulær Tværstilt Teknik”. MQB-platformen bruges I Seat Leon.

Tilnavnet “A0” betyder, at platformen fra Leon er videreudviklet til brug I en mindre biltype, og det er denne platform, der har verdenspremiere i Ibiza.

Senere vil den blive brugt i andre bilmodeller fra koncernen, og den første bilmodel, der også for glæde af MQB A0, er den nye VW Polo, der ventes senere i år.

Begrebet ”platform” skal ikke forstås bogstaveligt, sådan som det er illustreret med biledet herover.

”Platform” er blot et udtryk for, hvordan forskellige elementer og moduler i bilen fungerer sammen. Det gælder alt fra hjulophæng til motorer og elektronik.

En platform definerer også det grundlæggende layoutet af bilens betjening i kabinen, så platformen fungerer som en ramme, inden for hvilken designerne kan arbejde.

Hvordan bilerne ser ude forholder platformen sig til gengæld ikke til. Her har designerne frie rammer.

Seat Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Seat Blog.

Sociedad Española de Automóviles de Turismo, forkortet S.E.A.T., som siden blot blev Seat, blev etableret da den spanske stat besluttede at støtte op om en stribe private virksomheders initiativ til en spansk bilproduktion. S.E.A.T. blev etableret den 9. maj 1950, efter at der var indgået en kontrakt om licensproduktion af biler.

Med Seat Blog går Bil Magasinet i detaljen med Seat i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Seat Blog er sponseret af Seat, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.seat.dk

Måske er du interesseret i...