Da paven var for bred til Camp Nou

Seat Panda som pavebil

I november 1982 var Pave John Paul II på officielt besøg i Spanien. Det var et stort anlagt besøg, hvor han kom næsten hele landet rundt over 10 dage. Til formålet var der bygget for en særlig pave-bil af den slags, hvor Paven kan stå op og hilse på folket. I dette tilfældet var der tale om en ombygget og forlænget Range Rover i hvid med en imposant Roll-Royce-agtig grill.

Et af højdepunkterne ved Pavens besøg var en messe for 121.000 personer på det beørmte fodboldstadion Camp Nou, hvor FC Barcelona har hjemmebane.

Bare tre uger før arrangementet gik det imidlertid op for arrangørerne, at den store Range Rover-pavebil var for bred til at komme ind af det gamle stadions porte. Arrangørerne henvendte sig til Seat, som har hovedkontor i Barcelona, og her var man klar med en løsning. Fabrikkens Seat Panda var smal nok til at komme ind ad portene. Så handlede det bare om at få gjort den lille bil en pave værdig.

I løbet af to uger fik fabrikkens håndværkere ombygget en Seat Panda med ståplads bag forsæderne, lettere adgang via fordørene og særlige håndtag, som Paven kunne holde fast i, når bilen kørte, og bilen var klar til pavens entre på det nok så hellige stadion.

Den helt specielle Seat har ikke været i brug siden. Den har hjemme i Seat-fabrikken eget museum som er ganske omfattende, men det er ikke offientligt tilgængeligt.

Seat Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Seat Blog.

Sociedad Española de Automóviles de Turismo, forkortet S.E.A.T., som siden blot blev Seat, blev etableret da den spanske stat besluttede at støtte op om en stribe private virksomheders initiativ til en spansk bilproduktion. S.E.A.T. blev etableret den 9. maj 1950, efter at der var indgået en kontrakt om licensproduktion af biler.

Med Seat Blog går Bil Magasinet i detaljen med Seat i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Seat Blog er sponseret af Seat, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.seat.dk

Mere

Måske er du interesseret i...