Da en ekstra motor skulle gøre Seat til rally-stjerne

A. Hansen

I 1985 introducerede Seat sin første egenudviklede bil i masseproduktion. Det var en Ibiza, som var designet af Giugiaro, mens den helt nye 4-cylindrede motor var udviklet med hjælp fra Porsche.

For at give den nye model en god start overvejede Seat at sætte en bil ind i det prestigefyldte rally Gr. B. Det var den vildeste klasse, hvor Audi dominerede med sin firehjulstrukne Quattro-model, men mange andre biler havde centermotor.

Seat ville lave noget lignende, men pengene var små i den lille, genstartede bilfabrik. Der fantes slet ikke en firehjulstrukket version af den nye Ibiza, og den kraftigste version af den nye 1,5 liters motor ydede bare 125 hk.

Skiftet bagsædet ud med en motor

Løsningen viste sig, da to brødre præsenterede deres egenudviklede Ibiza med to motorer for fabrikken.

Udgangspunktet var en standard Ibiza 1,5 med 125 hk, men bag bagsæderne havde de to brødrene monteret en ekstra motor. De havde simpelthen taget hele forvognen fra en anden Ibiza og monteret den bagvendt bag forsæderne, så motoren lå på bagsædets plads, komplet med gearkasse, kobling og en samlet effekt på 2 x 125 hk.

Fabrikken synes så godt om idéen, at den overtog projektet og udviklede videre på det. Og der var en del at tage fat på. Især koordineringen af de to motorers arbejde var en udfordring, blandt andet fordi front-motoren har en tendens til at køre med højere omdrejningenr end dag bageste på grund af simpel enerti.

Præcist gearskifte i to gearkasser med en gearstang var en anden udfordring. Desuden havde bilen en forholdsvis høj egenvægt. 

Inden Seat Ibiza Bimotor, som bilen kaldes, blev køreklar, blev Gr. B. helt aflyst. I stedet blev bilen brugt i forskellige nationale, spanske rally-løb, som den vandt nemt.

Den specielle Seat Ibiza Bimotor, der visuelt kun afsløres af luftindtaget bag B-stolpen, står i dag fuldt funktionsdygtig på Seats interne museum på fabrikken i Barcelona. Den bruges til opvisningskørsel, og den var blandt andet en af stjernerne på Goodwwod Festival op Speed i 2011.

Seat Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Seat Blog.

Sociedad Española de Automóviles de Turismo, forkortet S.E.A.T., som siden blot blev Seat, blev etableret da den spanske stat besluttede at støtte op om en stribe private virksomheders initiativ til en spansk bilproduktion. S.E.A.T. blev etableret den 9. maj 1950, efter at der var indgået en kontrakt om licensproduktion af biler.

Med Seat Blog går Bil Magasinet i detaljen med Seat i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Seat Blog er sponseret af Seat, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.seat.dk

Måske er du interesseret i...