Bookmakerne tror på Seat-sejr til Årets bil 2018

Seat Arona er blandt de seks finalister, som er med i opløbet om titlen som Året Bil 2018. Nogle af landets bookmakere har offentliggjort hvilke odds de har sat på de seks finalister, og her ligger Seat i front.

Bet-sitet NordicBet har sat sine odds således, at de har Seat Arona som favorit med et odds på 2,30. Lige i hælene kommer VW Polo 2,50, Ford Fiesta giver pengene 5,0 gange igen. Opel Insignia er ifølge Nordic Bet den mindst sandsynlige til at vinde titlen – her får du pengene 15 gange igen, hvis den vinder Årets Bil 2018.

”Både Seat Arona og VW Polo besidder kombinationen af stærke køreegenskaber og overkommelig økonomi, som historisk set er helt afgørende i kåringen af Årets Bil. Derudover klarer Volkswagen-koncernen, som står bag begge biler, sig generelt rigtig stærkt i den danske kåring”, siger NordicBets pressechef Thomas Holm og fortsætter:

”Vi har Arona som svag favorit foran Polo, fordi de såkaldte crossover-modeller har stor medvind i markedet i øjeblikket. Vi tror, det bliver udslagsgivende, når juryen skal afgive deres stemmer.”

Kåringen af Årets Bil 2018 finder sted torsdag 30. november.

Sidste år spåede bookmakerne også, at det ville være Peugeot 3008, som ville løbe med sejren og havde sat et lavt odds på 1,75, hvilket også viste sig at holde stik, da det var Peugeot 3008 som vandt.

Se Anders Richters video af Seat Arona herunder: 

Seat Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Seat Blog.

Sociedad Española de Automóviles de Turismo, forkortet S.E.A.T., som siden blot blev Seat, blev etableret da den spanske stat besluttede at støtte op om en stribe private virksomheders initiativ til en spansk bilproduktion. S.E.A.T. blev etableret den 9. maj 1950, efter at der var indgået en kontrakt om licensproduktion af biler.

Med Seat Blog går Bil Magasinet i detaljen med Seat i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Seat Blog er sponseret af Seat, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.seat.dk

Måske er du interesseret i...