30 år med Ibiza: Fem facts du ikke vidste om Seat's storsællert

Ibiza har været Seat's repræsentant i B-segmentet i over 30 år. Modellen er blevet produceret uafbrudt siden 1984 og er solgt i mere end fem millioner eksemplarer. Vi har her samlet fem facts om Seat's populære minibil, du garanteret ikke kendte!

Første generation havde Porsche-motorer

Da den første Seat Ibiza kom på markedet i 1984, var både gearkasse, udstødning og flere motorer udviklet i samarbejde med Porsche. I alt fire forskellige benzinmotorer på mellem 1,2 og 1,7 liter leverede Porsche, og disse bærer alle mærkatet "System Porsche".

På trods af at motorerne var udviklet i fællesskab, skulle Seat betale den tyske sportsvognsfabrikant syv D-mark for hver bil de solgte for at få lov til at bruge Porsche-varemærket.

Seat Ibiza Mk2 vandt VM i Rally

Med anden generation af Seat Ibiza fik det spanske mærke et mere sportsligt fokus. Det betød starten på de rå Cupra-modeller men også et indtog i Rally. I 1996 vandt Seat som første debutant nogensinde sin første deltagelse i FIA 2-liters World Rally Cup.

Det blev starten på tre års dominans, da anden generation af Seat Ibiza forsvarede titlen i både 1997 og 1998. Seat Sport blev tredobbelte verdensmestre med Harri Rovanperä, Oriol Gómez, Toni Gardemeister, Jörgen Jonasson og Gwyndaf Evans i bilerne.

I flere lande bruges Seat Ibiza som politibil

Herhjemme kører politiet som regel i lidt større biler, men har du været på ferie i Øst- eller Sydeuropa, er der god sandsynlighed for, at du er stødt på en Seat Ibiza med blink på taget.

Den tredje generation af Seat Ibiza, der blev produceret fra 2003 til 2008, har nemlig været udbredt som politilbil i hjemlandet Spanien – men også i alt fra England til Slovakiet.

Nyeste Ibiza er den mest pålidelige bil i VW Group

I 2011 lavede det anerkendte tyske bilmagasin Autobild en større test af moderne bilers pålidelighed. Gennem mere end 100.000 kilometers test fejede Seat Ibiza Mk4 alle konkurrenterne fra moderselskabet Volkwagen Group af banen og var den tyske bilkoncerns mest pålidelige bil overhovedet.

Seat Ibiza var også den mest pålidelige bil i det nuværende B-segment – og samtidig den mest pålidelige minibil Autobild nogensinde har testet.

Den oprindelige Ibiza blev solgt i Kina indtil 2008

Jeps, den er god nok. Seat Ibiza Mk1 fra 1984 var stadig i produktion i Kina helt op til 2008. Bilen blev lavet under licens som "Nanjing Yuejin Soyat" og fik et mindre facelift, men teknikken stammede fra den oprindelige Seat Ibiza Mk1. På trods af det solgte Nanjing Yuejin Soyat rimelig pænt i Kina i begyndelsen af det nye årtusinde.

Seat Blog

Annonce:

Velkommen til Bil Magasinets Seat Blog.

Sociedad Española de Automóviles de Turismo, forkortet S.E.A.T., som siden blot blev Seat, blev etableret da den spanske stat besluttede at støtte op om en stribe private virksomheders initiativ til en spansk bilproduktion. S.E.A.T. blev etableret den 9. maj 1950, efter at der var indgået en kontrakt om licensproduktion af biler.

Med Seat Blog går Bil Magasinet i detaljen med Seat i samarbejde med mærket selv. Med udgangspunkt i nutiden graver vi flere gange om måneden i fortiden. Seat Blog er sponseret af Seat, men produceret af Bil Magasinets redaktion. 
Se mere på www.seat.dk

Mere

Måske er du interesseret i...