Klumme: Livet med de gamle biler

Bil Magasinets Anders Richter indrømmer gerne, at han aldrig har ejet en fabriksny bil, og det er der faktisk flere gode grunde til. At købe ny bil er nemlig sværere end som så

9. juni 2017 af Anders Richter

“Men du har jo aldrig prøvet at købe en ny bil”. Lige præcis den sætning er mere end ofte dét, som bliver afslutningen på bildiskussioner mellem mine venner, familie, bekendte og jeg. Og egentlig har de jo ret. Jeg har aldrig prøvet at købe en ny bil, hvilket kan skyldes, at det set udefra ligner en umådelig svær opgave. Med en ny bil er der jo tusindvis af ting, du skal tage stilling til og sætte dig ind i. 

En af mine gode venner står i øjeblikket med en gravid kæreste, og da de ikke har tænkt sig at overlade familiens skæbne til offentlig transport, vil de gerne købe en ny bil. Jeg tilbød selvfølgelig min hjælp med det samme. Dog løb jeg ret hurtigt ind i problemer. Først handlede det om at finde en bil, der kunne rumme en barnevogn. Dernæst skulle den også være praktisk i den forstand, at du kan komme til at spænde den lille ny fast i barnestolen på bagsædet.

Den skulle også være sikker, så der skulle også lige bruges nogle timer på YouTube for at se på crashtests – hvilket egentlig er sjovt nok. Da alt det var klaret, og feltet snævrede sig ind, begyndte næste kapitel: Udstyret! At sammenligne forskellige bilers udstyr med hinanden er stort set umuligt. Hver model har sine egne udstyrspakker, og der er intet, som er helt ens. Udstyr, som giver god mening i en Opel Corsa, bliver dyrt i en Ford Fiesta, mens det måske er standard i en Renault Clio. Med udstyrsdelen nogenlunde overstået kom vi så videre, og vi tog ud for at kigge på et par biler. Sælgerne var flinke og rare, men de gjorde ikke forvirringen mindre ved at fylde indkøbskurven med hundedyre måtter og kromlister, som i princippet var ligegyldige.  

Dæk blev næste udfordring, for hvad er det egentlig lige, man skal gøre med en fabriksny bil, hvis den bliver leveret på sommerdæk den 23. december? Det er ikke specielt fedt, at skulle ringe til Falck, fordi du er kørt i grøften på vej hjem fra forhandleren. 

Sidste kapitel i nybilseventyret blev finansieringen, hvilket er et kapitel helt for sig. Hvis jeg havde haft evner indenfor finansiering og pengesager, ville jeg sikkert have haft et job i en bank, hvor jeg kunne score kassen. Nu er virkeligheden bare, at jeg “kun” er normalt begavet, når der kommer tal ned på papiret. Dog kan selv jeg godt regne ud, at det er dyrt, hvis du skal betale 10.000 kr. for at stifte et lån på 150.000 kr., som de så ovenikøbet også tjener renter på. Så den måtte vi lige tygge på – derhjemme. Vel ankommet hjemme i privaten fik jeg endelig ro og fred til at overveje hele situationen, og her blev jeg klar over en ting: Det er jo rigtigt nok. Jeg har jo aldrig prøvet at købe en ny bil selv!  

Alle mine biler har altid været brugte, og jeg har næsten mere gjort det til reglen end undtagelsen at købe af private sælgere. Her kan jeg nemlig få lov til at kigge den tidligere ejer, som har haft bilen i flere år, i øjnene. Stoler jeg på personen, er jeg ikke i tvivl om, at bilen typisk også vil være god og velplejet. 

Samtidig er det heller ikke mig, som skal tage stilling til de tusindvis af udstyrskombinationer, der findes nu om dage. Og så er der også en anden ting: Værditabet! Lige så snart du kører en ny bil ud fra forhandleren, vil den begynde at tabe i værdi som en granitblok i frit fald. Og der er absolut intet, du kan gøre for at stoppe den proces. At købe ny bil er bare en underskudsforretning – punktum! Samtidig bliver du nødt til at medregne værditabet i den samlede økonomi, og det er langtfra alle, som har lyst til at se de tal i øjnene. Jeg indrømmer gerne, at jeg har meget svært ved at sluge den form for værditab – jeg er jo fra Jylland.

Jeg vil til hver en tid hellere køre i en 10 år gammel bil, som jeg kan købe kontant, end at skulle sidde i en endeløs gældsspiral bare fordi, jeg gerne vil have en bil, som altid er nyere end naboens. Og jo, de ældre biler er ikke så sikre, og de går oftere i stykker, men jeg vil stadig hellere bruge mandag morgen hos mekanikeren end at skulle sidde hos bankrådgiveren og bede om et lån, så jeg kan få råd til at installere en aktiv fartpilot i min nye bil. Derfor tilbød jeg min kammerat at finde en brugt BMW 750i med V12-motor ligesom min egen. Han takkede pænt nej. //

Måske er du interesseret i...